Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Dia namaly Joba ka nanao hoe:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Enga anie ka holanjaina tokoa ny fahasosorako, ka hampifandaniaina amin’ ny mizana izy sy ny fahoriako!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Fa ankehitriny mavesatra noho ny fasika any an-dranomasina ny fahoriako, koa dia nirediredy aho.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Fa ny zana-tsipiky ny Tsitoha mitsatoka amiko, ka mifoka ny poizina avy aminy ny fanahiko; Ary ny fampitahorana Andriamanitra milahatra hamely ahy.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Maneno va ny boriki-dia, raha eo amin’ ny vilona? Na mimàmà va ny omby, raha eo amin’ ny fihinany?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Azo hanina va ny matsatso, raha tsy asian-tsira? Na mba misy tsirony va ny tafotsin’ atody?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Ny zavatra izay nolaviko tsy hotendrena, dia ireny no tsy maintsy haniko, na dia maharikoriko ahy aza.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
Enga anie ka ho azoko izay angatahiko, ary homen’ Andriamanitra ahy anie izay iriko!
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Ka ho sitrak’ Andriamanitra anie ny hanorotoro ahy! Eny, halefany anie ny tànany ka hahamaito ny aiko,
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Dia hahita fiononana amin’ izany aho ka hiravoravo na dia amin’ ny fangirifiriana tsy mifaditrovana aza, satria tsy nandà ny tenin’ ny Iray Masìna aho.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Inona moa ny heriko, no hanantena aho? Ary hanao ahoana moa ny farako, no hanindry fo aho?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Herim-bato va ny heriko? Na varahina va ny nofoko?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Tsy efa foana va ny hery ho entiko mamonjy tena, ary tsy efa nakifika hiala amiko va ny faharetana?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Izay efa mivarahontsana dia tokony hiantran’ ny sakaizany. Fandrao mahafoy ny fahatahorana ny Tsitoha izy.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Ny rahalahiko mampihambo manana ahy tahaka ny ranotrambo, dia tahaka ny mason-drano any an-dohasahan-driaka, izay malaky ritra,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Izay mainty azon’ ny ranomandry Sady iafenan’ ny oram-panala;
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Fa raha taninin’ ny hainandro izy, dia levona; raha maina ny andro, dia ritra eo amin’ ny fitoerany izy;
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Mivilivily no fandehany tankina izy ka levona.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Ny antokon’ i Tema mitazana, ny andian’ i Sheba manantena azy;
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Very hevitra ireo, satria samy nanampo; tonga teo izy, kanjo nangaihay.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Fa ankehitriny efa tsinontsinona ianareo; Nahita ny fahoriana ianareo ka raiki-tahotra.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Moa aho va efa nanao hoe: Omeo aho, ka mahafoiza zavatra ho ahy amin’ ny fanananareo,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
Ary vonjeo amin’ ny tanan’ ny fahavalo aho, ka afaho amin’ ny tanan’ ny mpitohatoha?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Mampianara ahy, dia hangina aho; Ary ampahafantaro izay nahadisoako aho.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Endrey ny herin’ ny teny marina! Fa mba mahavoa inona kosa moa ny anatra ataonareo?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Ny amin’ ny teniko ihany va no ananaranareo ahy? Fa ho amin’ ny rivotra ny tenin’ ny olona mamoy fo.
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Eny, fa na dia ny kamboty aza dia ataonareo loka, ary ny sakaizanareo dia ataonareo varotra.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Fa ankehitriny, masìna ianareo, mba atreho kely aho, dia ho hitanareo fa tsy handainga tsy akory aho.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Masìna ianareo, diniho indray aho, ary aoka tsy hisy fitsarana tsy marina; eny, diniho indray aho, fa mbola ao ihany ny fahamarinako.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Moa misy heloka va eo amin’ ny lelako?
