< Job 6 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Yobu n’ayanukula ng’agamba nti,
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“Singa okweraliikirira kwange, n’okubonaabona kwange bipimibwa ne biteekebwa ku minzaani!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Weewaawo byandisinze omusenyu gw’ennyanja okuzitowa; ebigambo byange kyenvudde mbyanguyiriza.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Obusaale bwa Ayinzabyonna buli mu nze n’omwoyo gwange gunywedde obusagwa bwabwo: entiisa ya Katonda erwana nange.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Entulege ekaaba awali omuddo, oba ente ennume eŋŋooŋŋa awali emmere yaayo?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Emmere etaliimu nsa eriika omutali munnyo, oba amazzi g’eggi okubaamu akawoomerera?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Omutima gwange tegusikirizibwa kubikombako, biri ng’emmere etangasa.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“Singa Katonda ampa kye nsaba, n’ampa kye nsuubira,
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
yandisiimye okumbetenta ne mmalibwawo omukono gwe.
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Kino kyandikkakkanyizza obulumi obutakoma kubanga sigaanye bigambo bya Mutukuvu.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Amaanyi ngaggya wa, ndyoke mbe n’essuubi? Era enkomerero yange, eruwa ndyoke ngumiikirize?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Amaanyi gange ga mayinja oba omubiri gwange gwa kikomo?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Mu mazima sirina maanyi n’obusobozi bwanzigwako.
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Oyo agaana ebyekisa okuva eri mukwano gwe tafaayo kutya Ayinzabyonna.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Baganda bange tebeesigika, bali ng’akagga akabooga ate ne kakalira,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
akaddugalirira buli lwe kakwata, ng’omuzira,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
ate ne kaggwaawo buli lwe wabaawo ebbugumu.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Ebibinja by’abatambuze we biviira ku mugendo ne biraga mu ddungu ne bizikirira.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Abatambuze b’e Teema banoonya, bo ab’e Seeba ne balindirira n’essuubi.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Baalina essuubi naye bwe baatuukayo ne banyolwa nnyo.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Kaakano bwe mundabye ne mutya ne mukakasizza ddala nga temuliiko kye muyinza kukola.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Nnali mbagambye nti, ‘Mumpe ekirabo,’ oba nti, ‘Mumpeereyo ekintu ku by’obugagga bwammwe,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
okumponya nve mu mukono gw’omulabe, n’okumpeerayo ekintu mpone emitego gy’abakambwe’?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Njigiriza nange n’aba musirise; ndaga we nsobezza.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Ebigambo eby’amazima nga bya bulumi! Naye okuwakana kwammwe kukakasa ki?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Mugezaako okugolola ebigambo byange, ne mufuula ebigambo by’omuntu ali obubi okuba ng’empewo?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Mukubira ne bamulekwa akalulu ate ne mukubira ne mukwano gwammwe.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
“Naye kaakano mubeere ba kisa muntunuulire. Ndabika ng’omulimba?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Mufumiitirize, temusuula bwenkanya; Mukirowoozeeko, kubanga obujulirwa bwange buli ku kalebwerebwe.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Emimwa gyange girabika ng’egirimba? Emimwa gyange tegisobola kutegeera ttima?”

< Job 6 >