Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Elifasi'ma anagema hutegeno Jopu'a amanage huno kenona hunte'ne.
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Hagi nasuzampima mani'noa zamofo kna'ane hazenke zani'amofo kna'anema sigerire'ma erinte'za kazasina,
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
maka hagerinkenafi kaseparamimofo kna'a agateresine. E'inama hu'nea zankura nagra nagesa antahi so'e osu ame'ama hu'na rama'a kea hu'noe.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Na'ankure Hihamu'ane Anumzamo'a keve nahetrege'na masenogeno ana keveraminte'ma fre'nea avuatga zamo'a nazeri haviza nehie. Ana nehigeno nazeri koro'ma hu'zantamima Anumzamo'ma huntegeno e'nea zamo'a navuga emanimpi huneno nazeri korora nehie.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Hagi afi donki afu'mo'zane bulimakao afu'mo'za trazama me'nege'zama nene'za krafa nosaze.
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Hagi hagema ontegeno'ma hagama osu ne'zana vahe'mo'za amnea negahazafi? Nama amu'amofo efeke'amo'a haga hugahifi?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Nagra e'inahu' ne'zama avako'ma hu'zankura navresra nehie. E'inahu ne'zama nenogeno'a, amuti nagesa nehige'na ana nezama ne'zankura tusi nagonete.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
E'igu Anumzamo'a nunamuni'a nentahino, nagesama nentahua zana hunantesiegu nave'nesie.
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Anumzamo'a nare hapati'nige'na fruresina knare nehigeno, Anumzamo'a azana rusuteno nahege'na fruresina knare hisine.
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Knazampi mani'ne'na natagura nehuanagi, nazeri knare hugahie. Na'ankure knazampima mani'ne'na Ruotge'ma Hu'nemofona kea huhavizana huonte'noe.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Hankave'ni'a omne'neanki'na hanaveti'na mani'ne'na ama ananknazana eri'na ovugosue. Akohena mani'ne'na ama ana knafima ufre hankaveni'a omnetfa hie.
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Hanavenimo'a havegna huno hanavenentake higeno, navufgamo'a bronsimo'ma hiaza hu'nefi?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Hagi nagra'a naza hugara nosugeno, ama ana knazama agatere kankmuna omnetfa hie.
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Hagi Hihamu'ane Anumzamofoma korora hunontesnia vahe'mo'agi, rone'amo'ma knafima mani'nenigeno'a knare avu'ava huntegahie.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Hagi nenafugatma tamagra, hagegema hu'nea tinkagomupi ko'ma rigeno tusi tima hageno eteno, ko'ma rusegeno'ma ame huno'ma taneankna vahe mani'naze.
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Hagi zagemo'ma aisima teze'ze higenoma, tima hageno'ma eviankna vahe mani'naze.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Hianagi ana timo'a ra zagema regeno'a neranegeno, tusi amuhoma higeno'a, tima eneviretira taneno hagege nehie.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Hagi fenozama zagorema netraza vahe'mo'za (Karivani) hagege ka'ma kokampima enevu'za tinku'ma zamavesige'zama umani fru hu'zama tima nenaku'ma hazana, timo'a tanenege'za tinkura huge'za fri'naze.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Hagi Tema kumateti fenozama zagore'ma netraza vahe'mo'zama enevu'za ana krahopima tinku'ma kazana tina omnene. Hagi Siba kumateti vahe'mo'zanena enevu'za ana tina negahune hu'za amuhara hu'nazanagi onke'naze.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Hagi zamagra ana tina enevifi hu'zama ome kazana ana timo'a tanegeno, ana tima negahunema hu'za amuha'ma hu'za e'naza zamo'a amnezankna hu'ne.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Hagi menina tamagoana timoma taneaza huta naza hugara osaze. Na'ankure nagri'ma eme nagazana, tusi knaza eri'na mani'nogeta, tusi tamagogogu nehaze.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Nagra mago'mokagura hu'na nagri nagi erinka muse'za amio hu'na huge, magomokagura hu'na fenonka'afintira mago'azana erinka knazampintira atesinka navro hu'na hu'nofi?
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
Hagi ha' vahe'nimofo zamazampintira nagu'vazio hu'na huge, kefo vahetmimofo zamazampintira nagu'vazio hu'na mago'mokagura osu'noe.
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Hagi akoheno'ma mani'zana rempi hunaminke'na kea osu' akohe'na mani'neno. Hagi havizama hu'ne'nua zana naveri hiho.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Tamage nanekema hu'zamo'a tusi katagrigahie. Hianagi keha'ma rezamo'a, nanknare'za erifore hugahie?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Tamagrama tamagesa antahi'zana, tagrama huna ke antahino amage antegahie huta nehuta, knazampima mani'ne'na nazama huzanku'ma nehakoa vahe'mo'na nanekea eri amne hazageno zahoknara nehio?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Ana nehutma satu zokago reta negeta, megusa mofavreramine, ronetaminena zagore zamatregahaze.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Hianagi menina muse nehuta kama nageho, tamagri tamavufina nagra havige nehufi?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Tamagra havigea huta kumi hune huta nazeri haviza hu kea osiho. Na'ankure nagra mago hazenkea osu'noe.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Tamagrama tamagesama antahi'zana, nagra havige nehufi? Nagra fatgo zane knare zanena ke'na antahi'na osugahufi?
