Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Lalu Ayub menjawab:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
"Ah, hendaklah kiranya kekesalan hatiku ditimbang, dan kemalanganku ditaruh bersama-sama di atas neraca!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Maka beratnya akan melebihi pasir di laut; oleh sebab itu tergesa-gesalah perkataanku.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Karena anak panah dari Yang Mahakuasa tertancap pada tubuhku, dan racunnya diisap oleh jiwaku; kedahsyatan Allah seperti pasukan melawan aku.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Meringkikkah keledai liar di tempat rumput muda, atau melenguhkah lembu dekat makanannya?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Dapatkah makanan tawar dimakan tanpa garam atau apakah putih telur ada rasanya?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Aku tidak sudi menjamahnya, semuanya itu makanan yang memualkan bagiku.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
Ah, kiranya terkabul permintaanku dan Allah memberi apa yang kuharapkan!
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Kiranya Allah berkenan meremukkan aku, kiranya Ia melepaskan tangan-Nya dan menghabisi nyawaku!
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Itulah yang masih merupakan hiburan bagiku, bahkan aku akan melompat-lompat kegirangan di waktu kepedihan yang tak kenal belas kasihan, sebab aku tidak pernah menyangkal firman Yang Mahakudus.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Apakah kekuatanku, sehingga aku sanggup bertahan, dan apakah masa depanku, sehingga aku harus bersabar?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Apakah kekuatanku seperti kekuatan batu? Apakah tubuhku dari tembaga?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Bukankah tidak ada lagi pertolongan bagiku, dan keselamatan jauh dari padaku?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Siapa menahan kasih sayang terhadap sesamanya, melalaikan takut akan Yang Mahakuasa.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Saudara-saudaraku tidak dapat dipercaya seperti sungai, seperti dasar dari pada sungai yang mengalir lenyap,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
yang keruh karena air beku, yang di dalamnya salju menjadi cair,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
yang surut pada musim kemarau, dan menjadi kering di tempatnya apabila kena panas;
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
berkeluk-keluk jalan arusnya, mengalir ke padang tandus, lalu lenyap.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Kafilah dari Tema mengamat-amatinya dan rombongan dari Syeba mengharapkannya,
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
tetapi mereka kecewa karena keyakinan mereka, mereka tertipu setibanya di sana.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Demikianlah kamu sekarang bagiku, ketika melihat yang dahsyat, takutlah kamu.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Pernahkah aku berkata: Berilah aku sesuatu, atau: Berilah aku uang suap dari hartamu,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
atau: Luputkan aku dari tangan musuh, atau: Tebuslah aku dari tangan orang lalim?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Ajarilah aku, maka aku akan diam; dan tunjukkan kepadaku dalam hal apa aku tersesat.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Alangkah kokohnya kata-kata yang jujur! Tetapi apakah maksud celaan dari pihakmu itu?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Apakah kamu bermaksud mencela perkataan? Apakah perkataan orang yang putus asa dianggap angin?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Bahkan atas anak yatim kamu membuang undi, dan sahabatmu kamu perlakukan sebagai barang dagangan.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Tetapi sekarang, berpalinglah kepadaku; aku tidak akan berdusta di hadapanmu.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Berbaliklah, janganlah terjadi kecurangan, berbaliklah, aku pasti benar.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Apakah ada kecurangan pada lidahku? Apakah langit-langitku tidak dapat membeda-bedakan bencana?"
