Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Mgbe ahụ, Job zara sị:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“A sịkwarị na a pụrụ ịtụ ihe mgbu m ya na nhụju anya m niile nʼelu nʼihe ọtụtụ!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Ọ ghaghị ịdị arọ karịa aja dị nʼọnụ mmiri ọtụtụ osimiri, nke mere okwu m ji ada ike ike.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Àkụ Onye pụrụ ime ihe niile gbara dị nʼime m; mmụọ m na-aṅụkwa nsi dị na ha; ihe egwu Chineke edoola onwe ha nʼusoro imegide m.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Ịnyịnya ibu ọhịa ọ na-akwa akwa mgbe o nwere ahịhịa ọ na-ata, ka oke ehi ọ na-akwa akwa mgbe ihe oriri ya dị?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
A na-eri nri na-adịghị ụtọ ma e etinyeghị ya nnu, ka o nwere ụtọ dị na eso ọkwụrụ?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
A jụrụ m ịmetụ ya aka, nʼihi na nri dị otu a na-eme ka m daa ọrịa.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“O, asị nnọọ na a ga-emere m ihe m na-arịọ, na Chineke ga-enye m ihe m na-atụ anya ya.
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Ọbụladị ka Chineke kwe igwepịa m ka ọ tọpụ aka ya, bipụ ndụ m.
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Mgbe ahụ, aga m enwe nkasiobi a, wụlikwaa elu nʼime ihe mgbu na-adịgide, na o nwebeghị oge ọbụla m gọnarịrị okwu nke Onye ahụ dị nsọ.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
“Ike gịnị ka m nwere, na m ga-anọgide na-enwe olileanya ndụ? Ọganihu gịnị dị, na m na-anọgide na-enwe ndidi?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Ọ ga-abụ na m nwere ike nkume? Ka anụ ahụ m ọ bụ bronz?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Ọ ga-abụ na m nwere ike inyere onwe m aka, ugbu a, e siterela nʼebe m nọ wezuga nzube?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“Onye ọbụla nʼejichi ebere site nʼebe enyi ya nọ na-agbakụta egwu Onye pụrụ ime ihe niile azụ.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Ma ụmụnna m bụ ndị a na-ekwesighị ịdabere na ha, dịka iyi mmiri na-akọ, dịka iyi nke na-etofe ọnụ ya,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
nke na-eji ojii nʼihi mkpụrụ mmiri oyi, nke unyi jupụtara nʼihi mgbaze nke mkpụrụ mmiri oyi.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Nke na-akwụsị ịsọpụta nʼoge ọkọchị, nke na-ata ata nʼihi okpomọkụ.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Ndị ije na-atụgharị site nʼokporoụzọ ije ha. Ha na-arịgo nʼala akọrọ si otu a laa nʼiyi.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Ndị ije si Tema na-ele anya mmiri, otu a kwa ndị ahịa Sheba na-ele anya nʼolileanya.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Obi mgbu na-ejide ha nʼihi na ha nwere ntụkwasị obi, ha bịarutere ebe ahụ, bụrụ ndị emenyere ihere.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Ma ugbu a, unu egosila na unu abaghị uru, unu ahụla ihe na-eyi egwu ma ụjọ ejidela unu.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
O nweela mgbe m sịrị unu, ‘Nyenụ ihe ọbụla nʼọnọdụ m, sitenụ nʼakụnụba unu kwụọ ụgwọ ịgbapụta m,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
gbapụtanụ m nʼaka ndị iro, maọbụ napụtanụ m nʼaka ndị na-enweghị obi ebere’?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Zienụ m ihe ga-eme ka m mechie ọnụ, gosi m ebe m si mejọọ.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Eziokwu na-egbu mgbu nʼobi! Ma gịnị ka ịrụ ụka unu na-ewepụta?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Ị chọrọ idozi okwu ọnụ m? Si otu a mee ka okwu onye ike gwụrụ ghọọ ikuku efu?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Unu nwere ike ife nza nʼisi onye na-enweghị nna, ma refukwaa enyi unu.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
“Lezie m anya nke ọma, ọ dị unu ka m nwere ike ilegide unu anya gwa unu okwu ụgha?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Kwụsịnụ ihe unu na-eme. Unu abụla ndị na-eme ihe na-ezighị ezi, tuleenụ ihe unu na-eme, nʼihi na ezi omume m ka guzosiri ike.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Ọ dị ihe ọjọọ si nʼegbugbere ọnụ m abụọ pụta? Ọ bụ na ọnụ m apụghị ịchọpụta nzube iro?
