Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Epi Job te reponn:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“O ke doulè m ta kab peze pou mete nan balans lan, ansanm ak gwo dega ki vin sou mwen yo!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Paske li ta pi lou pase sab lanmè yo. Akoz sa a, pawòl mwen yo te tèlman san règ.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Paske flèch Toupwisan an fin antre anndan m; lespri m ap bwè pwazon. Gwo laperèz Bondye a vin alinye kont mwen.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Èske bourik mawon ranni sou zèb li, oswa bèf rele sou manje li?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Èske bagay san gou kapab manje san sèl, oswa èske pati blan nan zye poul a gen gou?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Nanm mwen p ap touche yo. Yo tankou manje abominab pou mwen.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“O ke sa m mande ta kab rive, e ke Bondye ta ban m sa m anvi wè a!
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Ke Bondye ta dakò pou kraze m nèt, ke Li ta lache men l pou retire mwen nèt!
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Kite sa toujou kòm konsolasyon mwen; wi, kite mwen rejwi nan doulè k ap kraze mwen, pou m pa t renye pawòl a Sila Ki Sen an.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Ki jan fòs mwen ye, pou m ta tan? Epi kilès lafen mwen, ke m ta dwe sipòte?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Èske fòs mwen tankou wòch, o èske chè m kon bwonz?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Èske se pa ke nanpwen sekou anndan m, ke tout sajès fin chase lwen mwen?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“Paske pou nonm ki pèdi tout espwa a, li ta dwe twouve konpasyon nan zanmi li; menm a li menm ki kon pèdi lakrent Wo Pwisan an.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Frè m yo te aji ak desepsyon kon yon ravin, kon flèv ravin ki vin sèch;
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
ki vin sal tankou glas k ap fonn kote lanèj kon kache.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Nan sezon sèch, yo pa la; lè li cho, yo disparèt sou plas yo.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Chemen a kous pa yo tòde tout kote; yo monte rive vin anyen; yo vin disparèt.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Karavàn Théma yo te vin veye; vwayajè Séba yo te gen espwa yo.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Yo te desi paske yo te mete konfyans; yo te vini la, e te etone.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Anverite, koulye a se konsa ou ye; ou wè laperèz e ou vin pè.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Èske mwen te di ou: ‘Ban m yon bagay’? Oswa m te fè yon demann anba tab pou retire nan richès ou?
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
Oswa ‘delivre m nan men advèsè a’? Oswa ‘rachte mwen nan men opresè sila yo’?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Enstwi mwen e mwen va pe la! Montre mwen kote mwen gen tò.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Kèl doulè pawòl onèt sa yo genyen! Men kisa diskou ou a pwouve?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Èske ou gen entansyon repwoche pawòl mwen yo, lè ou konnen se van ki mèt pawòl yo lè moun dekouraje nèt?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Konsa, ou ta menm tire osò pou òfelen yo e fè twòk pou zanmi ou.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Alò, souple, gade mwen e wè si se manti m ap fè nan figi ou.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Rete la, koulye a e pa kite enjistis fèt. Retounen kote m! Jiska prezan, ladwati mwen rete ladan an.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Èske gen enjistis sou lang mwen? Èske bouch mwen pa kapab distenge gou gwo malè?”
