< Job 6 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered,
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
"Oh that my anguish were weighed, and all my calamity laid in the balances.
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
For now it would be heavier than the sand of the seas, therefore have my words been rash.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
For the arrows of Shaddai are within me. My spirit drinks up their poison. The terrors of God set themselves in array against me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Does the wild donkey bray when he has grass? Or does the ox low over his fodder?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Can that which has no flavor be eaten without salt? Or is there any taste in the white of an egg?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
My soul refuses to touch them. They are as loathsome food to me.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
"Oh that I might have my request, that God would grant the thing that I long for,
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
even that it would please God to crush me; that he would let loose his hand, and cut me off.
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Be it still my consolation, yes, let me exult in pain that doesn't spare, that I have not denied the words of the Holy One.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
What is my strength, that I should wait? What is my end, that I should be patient?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Is my strength the strength of stones? Or is my flesh of bronze?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Isn't it that I have no help in me, That wisdom is driven quite from me?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
"To the despairing, kindness should be shown from his friend; even to him who forsakes the fear of Shaddai.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
My brothers have dealt deceitfully as a brook, as the channel of brooks that pass away;
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Which are black by reason of the ice, in which the snow hides itself.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
In the dry season, they vanish. When it is hot, they are consumed out of their place.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
The caravans that travel beside them turn aside. They go up into the waste, and perish.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
The caravans of Tema looked. The companies of Sheba waited for them.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
They were distressed because they were confident. They came there, and were confounded.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
For now you are nothing. You see a terror, and are afraid.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Did I say, 'Give to me?' or, 'Offer a present for me from your substance?'
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
or, 'Deliver me from the adversary's hand?' or, 'Redeem me from the hand of the oppressors?'
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
"Teach me, and I will hold my peace. Cause me to understand wherein I have erred.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
How forcible are words of uprightness. But your reproof, what does it reprove?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Do you intend to reprove words, seeing that the speeches of one who is desperate are as wind?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Yes, you would even cast lots for the fatherless, and make merchandise of your friend.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Now therefore be pleased to look at me, for surely I shall not lie to your face.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Please return. Let there be no injustice. Yes, return again. My cause is righteous.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Is there injustice on my tongue? Can't my taste discern mischievous things?

< Job 6 >