< Job 6 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Then Job replied:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“If only my grief could be weighed and placed with my calamity on the scales.
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
For then it would outweigh the sand of the seas— no wonder my words have been rash.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
For the arrows of the Almighty have pierced me; my spirit drinks in their poison; the terrors of God are arrayed against me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Does a wild donkey bray over fresh grass, or an ox low over its fodder?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Is tasteless food eaten without salt, or is there flavor in the white of an egg?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
My soul refuses to touch them; they are loathsome food to me.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
If only my request were granted and God would fulfill my hope:
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
that God would be willing to crush me, to unleash His hand and cut me off!
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
It still brings me comfort, and joy through unrelenting pain, that I have not denied the words of the Holy One.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
What strength do I have, that I should still hope? What is my future, that I should be patient?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Is my strength like that of stone, or my flesh made of bronze?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Is there any help within me now that success is driven from me?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
A despairing man should have the kindness of his friend, even if he forsakes the fear of the Almighty.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
But my brothers are as faithless as wadis, as seasonal streams that overflow,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
darkened because of the ice and the inflow of melting snow,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
but ceasing in the dry season and vanishing from their channels in the heat.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Caravans turn aside from their routes; they go into the wasteland and perish.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
The caravans of Tema look for water; the travelers of Sheba hope to find it.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
They are confounded because they had hoped; their arrival brings disappointment.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
For now you are of no help; you see terror, and you are afraid.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Have I ever said, ‘Give me something; offer me a bribe from your wealth;
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
deliver me from the hand of the enemy; redeem me from the grasp of the ruthless’?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Teach me, and I will be silent. Help me understand how I have erred.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
How painful are honest words! But what does your argument prove?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Do you intend to correct my words, and treat as wind my cry of despair?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
You would even cast lots for an orphan and barter away your friend.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
But now, please look at me. Would I lie to your face?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Reconsider; do not be unjust. Reconsider, for my righteousness is at stake.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Is there iniquity on my tongue? Can my mouth not discern malice?

< Job 6 >