< Job 6 >
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Eka Ayub nodwoke kama:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“Ka dine bed ni inyalo pimo chandruok ma an-go, kata pimo masira duto momaka e ratil,
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
to adier, dine gibedo mapek moloyo kwoyo mathoth manie dho nam, mano emomiyo wechena osebedo ka yombore.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Aserni mag Jehova Nyasaye Maratego osechwoyo denda, ringra opongʼ gi kwiri marach ma asernigo okelo; kendo masiche mag Nyasaye olwora koni gi koni.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Donge punda nyalo mana ywak ka oonge lum mocham, kata rwath nyalo ywak kaonge chiemo?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Chiemo maboth bende inyalo cham ka ok oketie chumbi, koso mit mane miyudo ei nyai tongʼ marachar?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Ok ahero chiemo ma kamago; nimar chiemo ma kamago miya tuo.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“Kuom mano, mad ayud gima akwayo, mad Nyasaye chiwna gima ageno yudo,
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
kendo oyie otoya matindo tindo mi onega chuth.
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Kotimona kamano eka chunya noyud hoch, anabed gi kwe, kata obedo ni an gi rem malit; nikech ok asedagi weche mag Ngʼama Ler.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
“Teko mane ma an-go ma dimi pod abed gi geno? Ber mane ma pod ni e nyima madimi abed mos?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
An gi teko machal gi teko kidi koso? Bende ringra olos gi nyinyo?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Bende an gi teko mar konyora kenda ka koro giga duto osegol kuoma?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“E kinde ma ngʼato nigi chandruok kama, to osiepne onego okeche, kata obedo ni oseweyo luoro Jehova Nyasaye Maratego.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Owetena to oselokore joma ok nyal gen, mana ka aore matindo ma pigegi ok siki kata ka oula mogingore ndalo koth,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
to pe manie wi gode lokore oula kendo mogingore gi pi mamol,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
e kinde oro to gichungʼ ma ok ringi, kendo lal nono e yoregi kinde ma piny liet.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Jowuoth baro weyo yoregi ma giluwo; gidhi nyaka piny motwo mi githo kuno.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Jowuoth moa Tema gi johala moa Sheba manyo aore mondo oyudie pi.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Gibiro ka gin gi geno mar yudo pi, to ka gichopo kanyo to giyudo ni pi ma gineno onge, mi chunygi nyosre.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Koro in bende iselokori ngʼama ok nyal konyo; kineno gimoro mabwogo ji to luoro maki.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Bende asekwayoue mondo umiyae kony moro mugolo kuom mwandu mondo akonyrago,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
kata mondo uresa e lwet wasika, kata resa e lwet jo-mahundu?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Puonja, eka analingʼ, nyisa kama asedhie marach.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Mano kaka weche madier lit kaka kudho! To weche mihango mathothgo, to nyiso angʼo?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Dibed ni iwuoyo kamano mondo omi iket weche ma awacho kare kendo mondo ikaw weche ngʼama neno malit ka gima nono?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Ichalo ngʼama nyalo goyo ombulu mar nego nyathi kich kendo inyalo ndhogo kata mana osiepeni.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
“To koro yie ichomie wangʼi kuoma kendo iranga maber iparo ni anyalo wuondi e wangʼi?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Lokri, iwe timo ne ji marach; par maber kendo, nikech an ngʼat makare.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Bende nitie gimoro amora marach ma lewa osewacho? Donge an gi rieko mar ngʼeyo gima ok owinjore?