Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Job loh a doo tih,
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Ka konoinah ka thuek, ka thuek vetih ka talnah he cooi dongah ka tloeng rhenten koinih.
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Tuitunli kah laivin lakah n'nan ngawn coeng. Te dongah ka ol he lawn coeng.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Tlungthang thaltang dongah a sue te ka khuiah ka mueihla loh a mam. Pathen kah hihhamnah loh kai taengah rhong a pai.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Kohong marhang khaw baelhing soah pang tih, vaito te a kamvuelh soah rhung bal nim?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Lungkaeh om kolla ankak a caak tih aiduei dakda dongah a hlihlim om aya?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Amih te ka hinglu loh ben ham a aal tih ka buh khaw kolet la om.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
Ka huithuinah he ulong m'paek vetih a thoeng eh? Tedae ka ngaiuepnah he Pathen long ni m'paek eh?
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Pathen he mulmet vetih kai he m'phop, a kut a hlam vetih kai m'mueluem mako.
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Te vaengah kai ham hloephloeinah om dae lah sue. Te vaengah bungtloh khuiah ka uem mako. Hlangcim te ka phah pawt bangla n'lungma sak pawt mako.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Ka ngaiuep ham ka thadueng khaw menim? Ka hinglu ka hlawt ham ka hmailong khaw menim?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Ka thadueng he lungto thadueng nim? Ka saa he rhohumsen a?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Kai ham he kamah kah bomnah om ngawn pawt tih lungming cueihnah khaw kai lamloh a heh coeng.
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Ngaidaeng loh tlungthang hinyahnah a hnoo vaengah pataeng a baerhoep taengkah sitlohnah a dang van.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Ka manuca rhoek khaw soklong bangla la hnukpoh tih sokca soklong bangla kak.
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Amih te vueltling loh a nu sak tih vuelsong a yut pah.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Kho a awlh vaengah a bae neh huu tih amah hmuen lamloh kak uh.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
A caehlong longpuei a hoi uh tih hinghong la a caeh dongah milh uh.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Tema caehlong kah rhoek loh a paelki uh tih, Sheba lambong amih ham a lamtawn uh.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
A pangtung uh dongah yak uh tih a taengla a pawk uh akhaw a hmai tal.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
A taengah a hong la na om uh van coeng dongah rhihkoi na hmuh vaengah na rhih uh.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
“Kai taengah m'pae uh lamtah na thadueng lamloh kai hamla kapbaih pae uh.
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
Rhal kut lamloh kai n'loeih sak lamtah hlanghaeng kut lamloh kai n'lat uh,” ka ti noek a?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Kai n'thuinuet lamtah ka ngam bitni. Metla ka palang khaw kai he m'ming sakuh.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Balae tih hlang dueng ol rhap rhap a cal? Nangmih lamloh a tluung ham khaw balae a tluung?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Olthui te tluung hamla na moeh uh nama? Ol khaw khohli bangla talsae mai pawn ni.
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Cadah ham aisat hmulung na naan vetih na hui hamla na tael pah nim?
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Tedae mulmet uh laeh, kai taengla mael uh. Nangmih maelhmai ah ka laithae nim?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Mael uh laeh, dumlai la om uh boeh, mael uh laeh, koep mael uh laeh. Ka duengnah he a khuiah om.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Ka lai dongah dumlai om nim? Ka dang loh talnah yakming pawt maco.
