Job 5
1 »Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
“Wopɛ a frɛ, na hwan na ɔbɛgye wo soɔ? Akronkronfoɔ no mu hwan nkyɛn na wobɛkorɔ?
2 Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
Ahisɛm kum ɔkwasea, na anibereɛ kum atetekwaa.
3 Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
Mʼankasa mahunu ɔkwasea a ɔrefefɛ, nanso, mpofirim, wɔdomee ne fie.
4 hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Ne mma ne banbɔ ntam ɛkwan ware, wɔdwerɛ wɔn wɔ asɛnniiɛ a wɔnnya ɔkamafoɔ.
5 sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Deɛ ɛkɔm de noɔ no di ne nnɔbaeɛ, na ɔfa firi nkasɛɛ mu mpo, na deɛ osukɔm de noɔ no pere di nʼahodeɛ akyi.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Ahokyere mmpue mfiri dɔteɛ mu na ɔhaw nso mmpue mfiri fam.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Nanso wɔwo nnipa to ɔhaw mu mpɛn dodoɔ a ogyaframa turi kɔ ɔsoro.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
“Nanso sɛ ɛyɛ me a, anka mɛdwane atoa Onyankopɔn; na mede mʼasɛm ato nʼanim.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
Ɔyɛ anwanwadeɛ a wɔntumi nhwehwɛ mu, ne nsɛnkyerɛnneɛ a wɔntumi nkan ne dodoɔ.
10 som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
Ɔtɔ nsuo gu asase so; na ɔde kɔ wira mu.
11 for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
Ɔde ahobrɛasefoɔ si deɛ ɛkorɔn, na ɔma wɔn a wɔdi awerɛhoɔ nya asomdwoeɛ.
12 han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
Ɔsɛe anifirefoɔ nhyehyɛeɛ, ma wɔn nsa si fam.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
Ɔkyere anyansafoɔ wɔ wɔn anifire mu, na ɔbɔ anitefoɔ nhyehyɛeɛ gu.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Esum duru wɔn awia ketee; na wɔkeka owigyinaeɛ te sɛ anadwo.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
Ɔgye ahiafoɔ firi afena a ɛhyɛ wɔn anomu; ɔgye wɔn firi ahoɔdenfoɔ nkyehoma mu.
16 saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Enti, ahiafoɔ wɔ anidasoɔ, na ntɛnkyea ka nʼano to mu.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
“Nhyira ne onipa a Onyankopɔn tene no, enti mmu Otumfoɔ ntenetene no animtiaa.
18 Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
Ɛfiri sɛ, ɔno na ɔpira na ɔno ara akyekyere; ɔpira nanso ne nsa sa yadeɛ.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
Ɔbɛgye wo afiri ɔhaw ahodoɔ nsia mu; nson so, a bɔne biara renka wo.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Ɛkɔm ba a, ɔbɛgye wo afiri owuo mu, na ɔko mu nso, ɔbɛgye wo afiri afena ano.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
Wɔbɛbɔ wo ho ban afiri kasatwie ho na sɛ ɔsɛeɛ ba a, ɛnsɛ sɛ wosuro.
22 du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
Wobɛsere ɔsɛeɛ ne ɔkɔm; na ɛnsɛ sɛ wosuro asase so mmoa.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Wo ne afuo so aboɔ bɛyɛ apam, na emu nkekaboa nso ne wo bɛtena asomdwoeɛ mu.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Wobɛhunu sɛ wo ntomadan wɔ banbɔ; na sɛ wosese wʼahodeɛ a, wobɛhunu sɛ hwee nyeraeɛ.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Wobɛhunu sɛ wo mma bɛyɛ bebree; na wʼasefoɔ bɛdɔre sɛ ɛserɛ.
26 Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
Wode ahoɔden bɛkɔ damena mu, te sɛ afiafi a wɔaboa ano wɔ otwa berɛ mu.
27 Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
“Yɛahwehwɛ yei mu, na ɛyɛ nokorɛ ɛno enti tie na fa toto wʼabrabɔ ho.”
