Job 5
1 »Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
“Wobɛfrɛ a frɛ, na hena na obegye wo so? Akronkronfo no mu hena nkyɛn na wobɛkɔ?
2 Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
Ahisɛm kum ɔkwasea, na anibere kum atetekwaa.
3 Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
Mʼankasa mahu ɔkwasea a ɔrefefɛw, nanso mpofirim, wɔdomee ne fi.
4 hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Ne mma ne bammɔ ntam kwan ware, wɔdwerɛw wɔn wɔ asennii a wonni ɔkamafo.
5 sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Nea ɔkɔm de no no di ne nnɔbae, na ɔfa fi nsɔe mu mpo, na nea osukɔm de no no pere di nʼahode akyi.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Ahokyere mpue mmfi dɔte mu na ɔhaw nso mfifi mmfi fam.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Nanso wɔwo nnipa to ɔhaw mu mpɛn dodow a gyaframa turuw kɔ soro no.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
“Nanso sɛ ɛyɛ me a, anka meguan atoa Onyankopɔn; na mede mʼasɛm ato nʼanim.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
Ɔyɛ anwonwade a wontumi nhwehwɛ mu, ne nsɛnkyerɛnne a wontumi nkan ne dodow.
10 som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
Ɔtɔ osu gu asase so; na ɔde kɔ wuram.
11 for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
Ɔde ahobrɛasefo si nea ɛkorɔn, na ɔma wɔn a wodi awerɛhow nya asomdwoe.
12 han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
Ɔsɛe aniferefo nhyehyɛe, ma wɔn nsa si fam.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
Ɔkyere anyansafo wɔ wɔn anifere mu, na ɔbɔ anitewfo nhyehyɛe gu.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Sum duru wɔn awia ketee; na wɔkeka wɔ owigyinae mu te sɛ anadwo.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
Ogye ahiafo fi afoa a ɛhyɛ wɔn anom; ogye wɔn fi ahoɔdenfo nkyehama mu.
16 saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Enti ahiafo wɔ anidaso, na ntɛnkyew ka nʼano to mu.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
“Nhyira ne onipa a Onyankopɔn teɛ no, enti mmu Otumfo nteɛteɛ no animtiaa.
18 Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
Efisɛ ɔno na opira na ɔno ara akyekyere; opira nanso ne nsa sa yare.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
Obegye wo afi ɔhaw ahorow asia mu; ason so no, bɔne biara renka wo.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Ɔkɔm ba a, obegye wo afi owu mu, na ɔko mu nso, obegye wo afi afoa ano.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
Wɔbɛbɔ wo ho ban afi ntwirii ho na sɛ ɔsɛe ba a ɛnsɛ sɛ wusuro.
22 du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
Wobɛserew ɔsɛe ne ɔkɔm; na ɛnsɛ sɛ wusuro asase so mmoa.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Wo ne afuw so abo bɛyɛ apam, na emu nkekaboa nso ne wo bɛtena asomdwoe mu.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Wubehu sɛ wo ntamadan wɔ bammɔ; na sɛ wosese wʼahode a wubehu sɛ hwee nyeraa ɛ.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Wubehu sɛ wo mma bɛyɛ bebree; na wʼase bɛfɛe sɛ asase so sare.
26 Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
Wode ahoɔden bɛkɔ ɔda mu, te sɛ afiafi a wɔaboa ano wɔ otwabere mu.
27 Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
“Yɛahwehwɛ eyi mu, na ɛyɛ nokware ɛno nti tie na fa toto wʼabrabɔ ho.”
