Job 5
1 »Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
voca ergo si est qui tibi respondeat et ad aliquem sanctorum convertere
2 Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
vere stultum interficit iracundia et parvulum occidit invidia
3 Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
ego vidi stultum firma radice et maledixi pulchritudini eius statim
4 hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
longe fient filii eius a salute et conterentur in porta et non erit qui eruat
5 sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
cuius messem famelicus comedet et ipsum rapiet armatus et ebibent sitientes divitias eius
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
nihil in terra sine causa fit et de humo non orietur dolor
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
homo ad laborem nascitur et avis ad volatum
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
quam ob rem ego deprecabor Dominum et ad Deum ponam eloquium meum
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
qui facit magna et inscrutabilia et mirabilia absque numero
10 som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
qui dat pluviam super faciem terrae et inrigat aquis universa
11 for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
qui ponit humiles in sublimi et maerentes erigit sospitate
12 han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
qui dissipat cogitationes malignorum ne possint implere manus eorum quod coeperant
13 som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
qui adprehendit sapientes in astutia eorum et consilium pravorum dissipat
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
per diem incurrent tenebras et quasi in nocte sic palpabunt in meridie
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
porro salvum faciet a gladio oris eorum et de manu violenti pauperem
16 saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
et erit egeno spes iniquitas autem contrahet os suum
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
beatus homo qui corripitur a Domino increpationem ergo Domini ne reprobes
18 Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
quia ipse vulnerat et medetur percutit et manus eius sanabunt
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
in sex tribulationibus liberabit te et in septima non tanget te malum
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
in fame eruet te de morte et in bello de manu gladii
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
a flagello linguae absconderis et non timebis calamitatem cum venerit
22 du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
in vastitate et fame ridebis et bestiam terrae non formidabis
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
sed cum lapidibus regionum pactum tuum et bestiae terrae pacificae erunt tibi
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
et scies quod pacem habeat tabernaculum tuum et visitans speciem tuam non peccabis
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
scies quoque quoniam multiplex erit semen tuum et progenies tua quasi herba terrae
26 Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
ingredieris in abundantia sepulchrum sicut infertur acervus in tempore suo
27 Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
ecce hoc ut investigavimus ita est quod auditum mente pertracta
