Job 5
1 »Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
“Job, srike pang ac liye lah oasr mwet ac topuk kom. Ya oasr lipufan kom ac ku in nget nu se?
2 Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
Sie mwet el fin inse koluk ac sruokyana mulat lal, El lalfon, mweyen ouiya inge ku in unilya.
3 Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
Oasr kutu mwet na lalfon nga liye oana in mutana okak, Tusruktu nga pangon mu selngawiyuki lohm selos.
4 hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Tulik natulos tia ku in konauk acn elos in wikla we; Ac wangin mwet tuyak in kasrelos ke pacl nununkeyuk elos.
5 sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Mwet masrinsral ac fah kangla fokin ima lun mwet lalfon inge — Finne ma su kapak inmaslon kokul uh — Ac mwet malu elos fah sok selos ke sripen kasrup lalos.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Ma koluk uh tia kapak infohk uh, Ku mwe lokoalok tuku ye fohk uh me.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Mo na mo! Mwet uh sifacna orala mwe lokoalok nu selos, Oana ke kosran e uh ac pisryak liki e uh.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
“Funu nga pa kom, nga lukun forla nu sin God Ac fahkyuyak nu sel.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
Kut tia ku in kalem ke orekma usrnguk lal uh, Ac mwenmen ma El oru inge, wangin safla kac.
10 som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
El supwama af nu fin acn uh, Ac aksroksrokyauk infohk uh.
11 for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
Aok, pwaye lah God El akmwetyalos su pusisel, Ac akpwaryalos nukewa su muta in asor.
12 han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
El kunausla pwapa sulal lun mwet kutasrik, Ac oru tuh paolos in tiana orala ma elos ke oru.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
El sruokya mwet orek lalmwetmet ke ma elos sifacna nunkauk, Pwanang ako sulallal lalos sa na fosla;
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Finne infulwen len, a elos ac kahlimin acn uh in lohsr.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
Tusruktu God El molela mwet sukasrup uh liki misa, Ac karingin mwet enenu uh liki mwe keok.
16 saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
El sang finsrak nu sin mwet sukasrup ac kaliya oalin mwet koluk.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
“Insewowo mwet se su God El kai! Nimet kom srunga El fin kai kom.
18 Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
God El sifacna losya kinet su El kanteya; Paol fin kantekomi, na paol ac sifil pacna akkeyekomla.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
In pacl na pus El ac molikomla liki mwe ongoiya;
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Ke pacl in sracl El ac fah karingin moul lom, Ac in pacl in mweun El ac fah liyekomyang liki misa.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
God El ac fah loangekom liki kas kikiap lun mwet keim; Ac molikomla ke pacl mwe kunausten lulap sikyak.
22 du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
Ke pacl ongoiya ac sracl tuku, kom ac fah israsr na kac, Ac kom ac fah tia sangeng ke kosro lemnak.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Acn ma kom pikin nu ke ima lom, ac fah wangin eot we; Kosro lemnak ac fah tiana anwuk nu sum.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Na kom ac fah muta in misla in lohm nuknuk sum; Ac ke kom ac som liye un sheep nutum, wangin ma koluk sikyak nu selos.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Ac fah arulana pus tulik nutum Oana pusiyen mah inima uh.
26 Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
Kom ac fah moul nwe ke na kom matuoh, Oana wheat su oan nwe matula ke pacl in kosrani.
27 Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
Job, kut etu ma inge mweyen kut lutlut kac ke pacl na loes. Wona kom in lulalfongi, mweyen ma inge ma na pwaye.”
