Job 5
1 »Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
