Job 42

1 Saa svarede Job HERREN og sagde:

2 Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!

3 »Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Indsigt?« Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

4 Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

5 Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;

6 jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!

7 Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: »Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!

8 Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gaa til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gaa i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, saa jeg ikke gør en Ulykke paa eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!«

9 Saa gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bønhørte Job.

10 Og HERREN vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen.

11 Saa kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Maaltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.

12 Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første. Han fik 14 000 Stykker Smaakvæg, og 1000 Aseninder.

13 Og han fik syv Sønner og tre Døtre,

14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk.

15 Saa smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds paa Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre:

16 Siden levede Job 140 Aar og saa sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled.

17 Saa døde Job gammel og mæt af Dage.