Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Lewiatanni ⱪarmaⱪ bilǝn tartalamsǝn? Uning tilini arƣamqa bilǝn [baƣlap] basalamsǝn?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Uning burniƣa ⱪomux qülükni kirgüzǝlǝmsǝn? Uning engikini tɵmür nǝyzǝ bilǝn texǝlǝmsǝn?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
U sanga arⱪa-arⱪidin iltija ⱪilamdu? Yaki sanga yawaxliⱪ bilǝn sɵz ⱪilamdu?
4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
U sǝn bilǝn ǝⱨdǝ tüzüp, Xuning bilǝn sǝn uni mǝnggü malay süpitidǝ ⱪobul ⱪilalamsǝn?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Sǝn uni ⱪuxⱪaqni oynatⱪandǝk oynitamsǝn? Dedǝkliringning ⱨuzuri üqün uni baƣlap ⱪoyamsǝn?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Tijarǝtqilǝr uning üstidǝ sodilixamdu? Uni sodigǝrlǝrgǝ bɵlüxtürüp berǝmdu?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Sǝn uning pütkül terisigǝ atarnǝyzini sanjiyalamsǝn? Uning bexiƣa qanggak bilǝn sanjiyalamsǝn?!
8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Ⱪolungni uningƣa birla tǝgküzgǝndin keyin, Bu jǝngni ǝslǝp ikkinqi undaⱪ ⱪilƣuqi bolmaysǝn!
9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
Mana, «[uni boysundurimǝn]» degǝn ⱨǝrⱪandaⱪ ümid biⱨudiliktur; Ⱨǝtta uni bir kɵrüpla, ümidsizlinip yǝrgǝ ⱪarap ⱪalidu ǝmǝsmu?
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Uning jeniƣa tegixkǝ petinalaydiƣan ⱨeqkim yoⱪtur; Undaⱪta Mening aldimda turmaⱪqi bolƣan kimdur?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Asman astidiki ⱨǝmmǝ nǝrsǝ Mening tursa, Mening aldimƣa kim kelip «manga tegixlikini bǝrginǝ» dǝp baⱪⱪan ikǝn, Mǝn uningƣa ⱪayturuxⱪa tegixlikmu?
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
[Lewiatanning] ǝzaliri, Uning zor küqi, Uning tüzülüxining güzǝlliki toƣruluⱪ, Mǝn süküt ⱪilip turalmaymǝn.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Kim uning sawutluⱪ tonini salduruwetǝlisun? Kim uning ⱪox engiki iqigǝ kiriwalalisun?
14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Kim uning yüz dǝrwazilirini aqalalisun? Uning qixliri ǝtrapida wǝⱨimǝ yatidu.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Ⱪasiraⱪlirining sǝpliri uning pǝhridur, Ular bir-birigǝ qing qaplaxturulƣanki,
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Bir-birigǝ xamal kirmǝs yeⱪin turidu.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Ularning ⱨǝrbiri ɵz ⱨǝmraⱨliriƣa qaplaxⱪandur; Bir-birigǝ ziq yepixturulƣan, ⱨeq ayrilmastur.
18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
Uning qüxkürüxliridin nur qaⱪnaydu, Uning kɵzliri sǝⱨǝrdiki ⱪapaⱪtǝktur.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Uning aƣzidin otlar qiⱪip turidu; Ot uqⱪunliri sǝkrǝp qiⱪidu.
20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Ⱪomux gülhanƣa ⱪoyƣan ⱪaynawatⱪan ⱪazandin qiⱪⱪan ⱨordǝk, Uning burun tɵxükidin tütün qiⱪip turidu;
21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
Uning nǝpisi kɵmürlǝrni tutaxturidu, Uning aƣzidin bir yalⱪun qiⱪidu.
22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Boynida zor küq yatidu, Wǝⱨimǝ uning aldida sǝkrixip oynaydu.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Uning ǝtliri ⱪat-ⱪat birlǝxtürülüp qing turidu; Üstidiki [ⱪasiraⱪliri] yepixturulup, midirlimay turidu.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Uning yüriki bǝǝyni taxtǝk mustǝⱨkǝm turidu, Ⱨǝtta tügmǝnning asti texidǝk mǝzmut turidu.
25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
U ornidin ⱪozƣalsa, palwanlarmu ⱪorⱪup ⱪalidu; Uning tolƣinip xawⱪunlixidin alaⱪzadǝ bolup ketidu.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Birsi ⱪiliqni uningƣa tǝgküzsimu, ⱨeq ünümi yoⱪ; Nǝyzǝ, atarnǝyzǝ wǝ yaki qanggaⱪ bolsimu bǝribir ünümsizdur.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
U tɵmürni samandǝk, Misni por yaƣaqtǝk qaƣlaydu.
28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Oⱪya bolsa uni ⱪorⱪitip ⱪaqⱪuzalmaydu; Salƣa taxliri uning aldida pahalƣa aylinidu.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Toⱪmaⱪlarmu pahaldǝk ⱨeqnemǝ ⱨesablanmaydu; U nǝyzǝ-xǝxbǝrning tǝnglinixigǝ ⱪarap külüp ⱪoyidu.
30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Uning asti ⱪismi bolsa ɵtkür sapal parqiliridur; U lay üstigǝ qong tirna bilǝn tatiliƣandǝk iz ⱪalduridu.
31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
U dengiz-okyanlarni ⱪazandǝk ⱪaynitiwetidu; U dengizni ⱪazandiki mǝlⱨǝmdǝk waraⱪxitidu;
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
U mangsa mangƣan yoli parⱪiraydu; Adǝm [buȥƣunlarni kɵrüp] qongⱪur dengizni ap’aⱪ qaqliⱪ boway dǝp oylap ⱪalidu.
33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Yǝr yüzidǝ uning tǝngdixi yoⱪtur, U ⱨeq ⱪorⱪmas yaritilƣan.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
U büyüklǝrning ⱨǝrⱪandiⱪiƣa [jür’ǝt bilǝn] nǝzǝr selip, ⱪorⱪmaydu; U barliⱪ mǝƣrur ⱨaywanlarning padixaⱨidur».
