Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
“Wobɛtumi de darewa atwe ɔdɛnkyɛmmirampɔn anaa wobɛtumi de ahoma akyekyere ne tɛkrɛma?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Wobɛtumi de ahoma afa ne hwenemu, anaasɛ wobɛtumi de darewa asɔ nʼapantan mu?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Ɔbɛkɔ so asrɛ wo sɛ hunu no mmɔbɔ anaa? Ɔne wo bɛkasa brɛoo?
4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
Ɔbɛpene ne wo ayɛ apam ama wode no ayɛ wʼakoa afebɔɔ anaa?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Wobɛtumi de no ayɛ ayɛmmoa te sɛ anomaa anaa wobɛtumi asa no ahoma de no ama wo mmammaa?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Adwadifoɔ bɛpɛ sɛ wobɛtɔ no de no adi dwa anaa?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Wobɛtumi de mpea awowɔ ne wedeɛ mu anaasɛ wode mpataa pɛmɛ bɛwowɔ ne tiri ho?
8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Wode wo nsa ka no a, wobɛkae sɛdeɛ ɔbɛwoso ne ho, enti worenyɛ saa bio!
9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
Ɛkwan biara nni hɔ a wobɛfa so akye no; ani a ɛbɔ ne so kɛkɛ no ma nnipa dwodwo.
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Obiara ntumi nsi ne bo nhwanyane no. Afei hwan na ɔbɛtumi ne me adi asie?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Hwan na mede no ka a ɛsɛ sɛ metua? Biribiara a ɛhyɛ ɔsoro ase wɔ me.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
“Me werɛ remfiri sɛ mɛka nʼakwaa, nʼahoɔden ne ne bɔberɛ fɛfɛ no ho asɛm.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Hwan na ɔbɛtumi aworɔ ne ho nwoma, na hwan na ɔde nnareka bɛkɔ ne ho?
14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Hwan na ɔbɛtumi abue nʼapantan, a ɛse a ɛyɛ hu ayɛ no ma no?
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Nʼakyi wɔ abona a ɛsesa soɔ, ɛpipi so a ɛkwan nna mu koraa;
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
sɛdeɛ ɛpipi so fa no enti, mframa biara mfa ntam.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Ɛtoatoa mu dendeenden a emu ntumi ntete.
18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
Sɛ ɔnwansi a, ɛtete ogya; nʼaniwa aba te sɛ ahemadakye hann.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Egyatɛn turi firi nʼanom na nsramma turituri firi mu.
20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Wisie tene firi ne hwene mu te sɛ ɛsɛn a ɛsi ogya soɔ.
21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
Nʼahomeɛ ma gyabidie ano sɔ, na egyadɛreɛ tu firi nʼanom.
22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Ne kɔn mu wɔ ahoɔden ankasa; wɔn a wɔhunu no no abasa mu tu.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Ne wedeɛ a abubu agu soɔ no yɛ peperee; ayɛ pemee a ɛnkeka ne ho.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Ne koko so yɛ dene sɛ ɔbotan; ɛyɛ dene sɛ ayuoyammoɔ.
25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
Sɛ ɔsɔre a, ahoɔdenfoɔ bɔ huboa; sɛ ɔporo ne ho a, wɔdwane.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Akofena wɔ no a, ɛnka no, pea, pɛmɛ ne agyan nso saa ara.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Ɔfa dadeɛ sɛ wira bi na kɔbere mfrafraeɛ te sɛ dua a awuo bi ma no.
28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Agyan mma no nnwane; ahwimmoɔ mu aboa yɛ ntɛtɛ ma no.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Aporibaa te sɛ ɛserɛ wɔ nʼani so; na ɔsere pɛmɛ nnyegyeɛ.
30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Abon a ano yɛ nnam tuatua ne yafunu so. Ɔtwe ne ho ase wɔ fam fa atɛkyɛ mu a, ɛyiyi akam.
31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Ɔma ebunu mu huru sɛ nsuo a ɛwɔ ɛsɛn mu na ɔnunu ɛpo mu sɛ sradeɛ a ɛwɔ kukuo mu.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
Deɛ ɔbɛfa no, ɛhɔ nsuo no pa yerɛyerɛ; na obi bɛsusu sɛ ɛpo bunu adane ayɛ dwono.
33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Biribiara a ɛwɔ asase so ne no nsɛ. Ɔyɛ abɔdeɛ a ɔnsuro hwee.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Ɔmmu wɔn a wɔyɛ ahantan no mu biara; ɔyɛ wɔn a wɔyɛ ahomasoɔ no nyinaa so ɔhene.”
