Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

“So wubetumi de darewa atwe ɔdɛnkyɛmmirampɔn anaa wubetumi de hama akyekyere ne tɛkrɛma?

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

So wubetumi de hama afa ne hwenem, anaasɛ wubetumi de darewa aso nʼabogye mu?

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

Ɔbɛkɔ so asrɛ wo sɛ hu no mmɔbɔ ana? Ɔne wo bɛkasa brɛoo ana?

4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?

Ɔbɛpene ne wo ayɛ apam ama wode no ayɛ wʼakoa afebɔɔ ana?

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Wubetumi de no ayɛ abɛbɛ te sɛ anomaa anaa wubetumi asa no hama de no ama wo mmabea?

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

So aguadifo bɛpɛ sɛ wode no bedi nsesagua? Wɔbɛkyekyɛ ne mu ama aguadifo ana?

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

Wubetumi de mpeaw awowɔ ne were mu anaasɛ wode mpataa mpɛmɛ bɛwowɔ ne ti ho?

8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

Wode wo nsa ka no a, wobɛkae sɛnea ɔbɛwosow ne ho, nti worenyɛ saa bio!

9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.

Ɔkwan biara nni hɔ a wobɛfa so akyere no; ani a ɛbɔ ne so kɛkɛ no ma nnipa dwudwo.

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

Obiara ntumi nsi ne bo nhwanyan no. Afei hena na obetumi ne me adi asi?

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

Hena na mede no ka a ɛsɛ sɛ mitua? Biribiara a ɛhyɛ ɔsoro ase no yɛ me de.

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

“Me werɛ remfi sɛ mɛka nʼakwaa, nʼahoɔden ne ne bɔbea fɛfɛ no ho asɛm.

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

Hena na obetumi aworɔw ne ho ahama, na hena na ɔde nnareka bɛkɔ ne ho?

14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Hena na obetumi abue nʼabogye, a ɛse a ɛyɛ hu ayɛ no ma no?

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

Nʼakyi wɔ bona a ɛsesa so, ɛtetare so a ɔkwan nna mu koraa;

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

sɛnea ɛtetare so fa no nti, mframa biara mfa ntam.

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

Ɛtoatoa mu denneennen a emu ntumi ntetew.

18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.

Sɛ ɔnwansi a, ɛpepa gya; nʼaniwa aba te sɛ adekyeenim hann.

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

Agyatɛn turuw fi nʼanom na nsramma turuturuw fi mu.

20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

Wusiw sen fi ne hwene mu te sɛ ɔsɛn a esi gya so.

21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.

Ne home ma gyabiriw ano sɔ, na ogyaframa tu fi nʼanom.

22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.

Ne kɔn mu wɔ ahoɔden ankasa; wɔn a wohu no no aba mu bu.

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

Ne were a abubu agu so no yɛ peperee; ayɛ pemee a ɛnka ne ho.

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

Ne koko so yɛ den sɛ ɔbotan ɛyɛ den sɛ awiyammo.

25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.

Sɛ ɔsɔre a, ahoɔdenfo bɔ huboa; sɛ ɔwosow ne ho a woguan.

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.

Afoa wɔ no a, ɛnka no, peaw, pɛmɛ ne agyan nso saa ara.

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

Ɔfa dade sɛ wura bi na kɔbere mfrafrae te sɛ dua a awu bi ma no.

28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,

Agyan mma no nguan; ahwimmo mu aboa yɛ ntɛtɛ ma no.

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

Kontibaa te sɛ sare wɔ nʼani so; na ɔserew pɛmɛ nnyigyei.

30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

Abon a ano yɛ nnam tuatua ne yafunu so. Ɔtwe ne ho ase wɔ fam fa dontori mu a, eyiyi akam.

31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

Ɔma bun mu huru sɛ nsu a ɛwɔ ɛsɛn mu na onunu po mu sɛ srade a ɛwɔ kuku mu.

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.

Nea ɔbɛfa no, ɛhɔ nsu no pa yerɛw yerɛw; na obi besusuw sɛ po bun adan ayɛ dwen.

33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.

Asase so biribiara ne no nsɛ. Ɔyɛ abɔde a onsuro hwee.

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

Ommu wɔn a wɔyɛ ahantan no mu biara; ɔyɛ wɔn a wɔyɛ ahomaso no nyinaa so hene.”