Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Mahatarike i Leviatàne am-bintañe v-iheo? hatindri’o ambane an-tàly hao i lela’ey?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Lefe’o hao ty mampikiviro i oro’ey, ndra ty hangirike i soma’ey am-pengoke?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Hanao lako halaly ama’o hao re? Ke hivolañe mora ama’o?
4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
Hifañina ama’o hao, handrambesa’o aze ho fetrek’oro’o kitro katroke?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Ho hisà’o hao hoe voroñe? ke ho tantalie’o ho amo anak’ ampela’oo.
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Hifampihehetse ama’e hao o mpanao balikeo? Ho zarae’ iareo am’ o mpanao takinakeo hao re?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Ho tsitsihem-pirango hao i holi’ey? Ndra i loha’ey an-defom-piañe?
8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Apaoho ama’e ty fità’o vaho tiahio i ho ali’oy te tsy hindroe’o.
9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
Hete! Toe tsy vente’e t’ie salalaeñe, tsy ho tafahohoke hao te isahañe?
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
I Tsy eo ty lahitsi’ay mahavany hitsobore aze; ia arè ty mahafiatreatre amako?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Ia ty nanolotse ahy, te havahako? ahiko ze hene ambanen-dikerañe ao.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Tsy hitsiñeko o kitso’eo, ty haozara’e ra’elahiy, vaho i sandri’e tsaratseakey,
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Ia ty hañolitse o sisin-koli’eo? Ia ty hahafizilik’ añivom-balañorà’e roe ao?
14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Ia ty mahafisokake o lalam-bein-tarehe’eo? mampangetraketrake ty fañarikatoha’ o nife’eo.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Fisengea’e o sisì’e fatratseo, ie mikititse hoe linite;
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Akore ty fifampikiteha’e kanao tsy mahafitsifitse ao ty tioke.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Nifampireketeñe iereo, mifampipiteke, tsy lefe akatrake.
18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
Mitsopela-kazavàñe o fihatsìhe’eo, manahake ty holi-maso’ i maraindraiñey o maso’eo.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Failo milebaleba ty miakatse am-bava’e, afo mipelatse ty mipitsike mb’eo.
20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Mañatoeñe o loa-koro’eo, hoe valàñe mamorotse ambone vinda mirehetse.
21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
Mamiañe foroha ty kofò’e, afo misodotse ty miboak’ am-bava’e ao.
22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Mimoneñe an-kàto’e ty haozarañe, vaho mitsinjak’ aolo’e eo ty miroreke.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Mifampirekets’ ama’e i holi’e mifanosokeo, gañe ama’e Izay tsy mete asitse.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Gañe hoe vato ty fo’e; manahake ty hamafem-bato-lisañe ambane.
25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
Ie mivoalatse, miholi-tsandry o fanalolahio; ie vereñe mamoe’ay.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Tsy lefe t’ie liherem-pibara, ndra lefoñe, ndra ana-defo, ndra baramino masioñe.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Atao’e ho boka maike ty viñe, naho hatae voroke ty torisìke.
28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Tsy mahafandrifitse aze o ana-paleo; atao’e forompotse o vato-piletseo.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Tonton-drongoñe ama’e o kobaiñeo, tohafa’e o lefoñe mikaratsakaratsakeo.
30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Silam-balañe-tane masioñe ty ambane’e, hoe mamofopofoke ampemba t’ie miranga fotake.
31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Ampitroatroahe’e hoe valàñe i lalekey; ampanahafe’e ami’ty fampitranahañe rano mañitse i riakey.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
Anoe’e lala-miloeloe ty am-boho’e ao anoe’e hoe a maròy foty i lalekey.
33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Tsy ambone-tane atoy ty mañirinkiriñe aze, ie nitsenèñe tsy ho aman-tahotse.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Jilojilove’e iaby ze atao abo; ie ty lohà’ ze hene anam-pirengevohañe.
