Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

תִּמְשֹׁךְ לִוְיָתָן בְּחַכָּה וּבְחֶבֶל תַּשְׁקִיעַ לְשֹׁנֽוֹ׃

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

הֲתָשִׂים אַגְמֹן בְּאַפּוֹ וּבְחוֹחַ תִּקֹּב לֶחֱיֽוֹ׃

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

הֲיַרְבֶּה אֵלֶיךָ תַּחֲנוּנִים אִם־יְדַבֵּר אֵלֶיךָ רַכּֽוֹת׃

4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?

הֲיִכְרֹת בְּרִית עִמָּךְ תִּקָּחֶנּוּ לְעֶבֶד עוֹלָֽם׃

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

הַֽתְשַׂחֶק־בּוֹ כַּצִּפּוֹר וְתִקְשְׁרֶנּוּ לְנַעֲרוֹתֶֽיךָ׃

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

יִכְרוּ עָלָיו חַבָּרִים יֶחֱצוּהוּ בֵּין כְּֽנַעֲנִֽים׃

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

הַֽתְמַלֵּא בְשֻׂכּוֹת עוֹרוֹ וּבְצִלְצַל דָּגִים רֹאשֽׁוֹ׃

8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

שִׂים־עָלָיו כַּפֶּךָ זְכֹר מִלְחָמָה אַל־תּוֹסַֽף׃

9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.

הֵן־תֹּחַלְתּוֹ נִכְזָבָה הֲגַם אֶל־מַרְאָיו יֻטָֽל׃

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

לֹֽא־אַכְזָר כִּי יְעוּרֶנּוּ וּמִי הוּא לְפָנַי יִתְיַצָּֽב׃

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

מִי הִקְדִּימַנִי וַאֲשַׁלֵּם תַּחַת כׇּל־הַשָּׁמַיִם לִי־הֽוּא׃

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

(לא) [לוֹ־]אַחֲרִישׁ בַּדָּיו וּדְבַר־גְּבוּרוֹת וְחִין עֶרְכּֽוֹ׃

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

מִֽי־גִלָּה פְּנֵי לְבוּשׁוֹ בְּכֶפֶל רִסְנוֹ מִי יָבֽוֹא׃

14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

דַּלְתֵי פָנָיו מִי פִתֵּחַ סְבִיבוֹת שִׁנָּיו אֵימָֽה׃

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

גַּאֲוָה אֲפִיקֵי מָגִנִּים סָגוּר חוֹתָם צָֽר׃

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

אֶחָד בְּאֶחָד יִגַּשׁוּ וְרוּחַ לֹא־יָבֹא בֵינֵיהֶֽם׃

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

אִישׁ־בְּאָחִיהוּ יְדֻבָּקוּ יִתְלַכְּדוּ וְלֹא יִתְפָּרָֽדוּ׃

18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.

עֲטִישֹׁתָיו תָּהֶל אוֹר וְעֵינָיו כְּעַפְעַפֵּי־שָֽׁחַר׃

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

מִפִּיו לַפִּידִים יַהֲלֹכוּ כִּידוֹדֵי אֵשׁ יִתְמַלָּֽטוּ׃

20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

מִנְּחִירָיו יֵצֵא עָשָׁן כְּדוּד נָפוּחַ וְאַגְמֹֽן׃

21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.

נַפְשׁוֹ גֶּחָלִים תְּלַהֵט וְלַהַב מִפִּיו יֵצֵֽא׃

22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.

בְּֽצַוָּארוֹ יָלִין עֹז וּלְפָנָיו תָּדוּץ דְּאָבָֽה׃

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

מַפְּלֵי בְשָׂרוֹ דָבֵקוּ יָצוּק עָלָיו בַּל־יִמּֽוֹט׃

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

לִבּוֹ יָצוּק כְּמוֹ־אָבֶן וְיָצוּק כְּפֶלַח תַּחְתִּֽית׃

25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.

מִשֵּׂתוֹ יָגוּרוּ אֵלִים מִשְּׁבָרִים יִתְחַטָּֽאוּ׃

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.

מַשִּׂיגֵהוּ חֶרֶב בְּלִי תָקוּם חֲנִית מַסָּע וְשִׁרְיָֽה׃

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

יַחְשֹׁב לְתֶבֶן בַּרְזֶל לְעֵץ רִקָּבוֹן נְחוּשָֽׁה׃

28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,

לֹא־יַבְרִיחֶנּוּ בֶן־קָשֶׁת לְקַשׁ נֶהְפְּכוּ־לוֹ אַבְנֵי־קָֽלַע׃

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

כְּקַשׁ נֶחְשְׁבוּ תוֹתָח וְיִשְׂחַק לְרַעַשׁ כִּידֽוֹן׃

30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

תַּחְתָּיו חַדּוּדֵי חָרֶשׂ יִרְפַּד חָרוּץ עֲלֵי־טִֽיט׃

31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

יַרְתִּיחַ כַּסִּיר מְצוּלָה יָם יָשִׂים כַּמֶּרְקָחָֽה׃

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.

אַחֲרָיו יָאִיר נָתִיב יַחְשֹׁב תְּהוֹם לְשֵׂיבָֽה׃

33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.

אֵֽין־עַל־עָפָר מׇשְׁלוֹ הֶעָשׂוּ לִבְלִי־חָֽת׃

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

אֵֽת־כׇּל־גָּבֹהַּ יִרְאֶה הוּא מֶלֶךְ עַל־כׇּל־בְּנֵי־שָֽׁחַץ׃