Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
“Àte ŋu atsɔ ƒu aɖe lo le tɔ me alo atsɔ ka abla eƒe aɖe ɖe nu me nɛa?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Àte ŋu ade ka ŋɔti me nɛ alo atsɔ ƒu aŋɔ eƒe glã?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Anɔ kukuɖeɖe na wò dzi ɖaa be nàkpɔ nublanui nɛa? Aƒo nu na wò kple gbe blewua?
4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
Awɔ ɖoɖo kpli wò be nàkplɔe wòanye wò kluvi le eƒe agbe me katã?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Àte ŋu amlae abe xevi ene alo atsɔe ada ɖe avɔ dzi na viwò nyɔnuviwoa?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Ɖe asitsalawo atsɔ woƒe adzɔnuwo aɖɔliia? Ɖe woamae ɖe asitsalawo domea?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Àte ŋu atsɔ gaƒliwo aŋɔ eƒe ŋutigbalẽ alo atsɔ akplɔ atɔ eƒe ta?
8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Ne èka asi eŋuti la, àɖo ŋku avuwɔwɔ si yi edzi la dzi eye madzro wò be nàgawɔe o!
9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
Mɔkpɔkpɔ be yeate ŋu aɖu edzi nye beble elabena ne èkpɔe teti gɔ̃ hã la, ŋɔ adzi wò.
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Ame aɖeke medzi ŋɔ de enu ne wòanyɔe o. Ekema ame kae ate ŋu anɔ te ɖe nunye?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Ame kae tre nu nanam bena maɖo eteƒe nɛ mahã? Nu sia nu si le ɣea te la nye tɔnye.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
“Nyemagbe nuƒoƒo le eƒe ata, abɔ, eƒe ŋusẽ kple eƒe nɔnɔme dzeani la ŋu o.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Ame ka ate ŋu aɖe awu si wòdo ɖe edzi la le eŋu? Ame ka ate ŋu ado ɖe egbɔ kple gaƒli?
14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Ame ka ate ŋu ake eƒe nu, nu si me aɖuwo katã kpe ɖe wo nɔewo nu le kple vɔvɔ̃?
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Akpoxɔnuwo ɖo ɖe eƒe dzimegbe eye woɖo ɖe wo nɔewo nu,
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
ɖe sia ɖe lé ɖe nɔvia ŋu ale gbegbe be, ya gɔ̃ hã mate ŋu ato wo dome o.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Wolé ɖe wo nɔewo ŋu sesĩe, woku ɖe wo nɔewo ŋu ale gbegbe be, womate ŋu ama wo dome o.
18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
Eƒe nyenye kea dzo miamiamia eye eƒe ŋkuwo le abe ŋdi ƒe kekeli ene.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Dzoxiwo dona tso eƒe nu me, eye nenema kee nye dzo ƒe aɖewo hã.
20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Dzudzɔ dona le eƒe ŋɔtime abe ale si tsize si woɖo aƒladzo dzi la fiena tua dzudzɔe ene.
21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
Eƒe gbɔgbɔ dea dzo aka me eye dzo bibi dona tso eƒe nu me.
22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Ŋusẽ le eƒe kɔ me eye dɔmedzoe le eŋgɔ.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Eƒe ayi mlɔ wo nɔewo dzi eye wolé ɖe wo nɔewo ŋu sesĩe, ale be womate ŋu afoe ɖa o.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Eƒe akɔta do akpa abe kpe ene eye wòsẽ abe te si dzi wotua nu le la ene.
25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
Ne etso la, ŋɔ dzia ŋusẽtɔwo gɔ̃ hã eye wogbugbɔna ɖe megbe ne wose eƒe afɔzi wògbɔna.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Yi si kaa eŋu la mewɔa nanekee o, nenema kee nye akplɔ, aŋutrɔ kple akplɔ nuɖekɛ.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Gayibɔ le nɛ abe gbe ƒuƒu ene eye akɔbli le abe ati si nyunyɔ la ene.
28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Mesina le aŋutrɔwo nu o eye akafokpewo le nɛ abe blitsro ene.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Kpo le nɛ abe gbe ƒuƒu ene eye ne yi le gbe dom la, eɖia kokoe nɛ.
30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Eƒe dɔme le abe ze gbagbã dzaglidzagliwo ene eye woɖea fli ɖe ba me abe luƒomɔ ene.
31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Enana gogloƒewo fiena wlɔwlɔwlɔ abe aŋɔɖaze ene eye wòblua atsiaƒu me abe amiɖaze me blum wole ene.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
Egblẽa mɔ si le dzo dzam la ɖe emegbe eye wòtrɔa atsiaƒu wòzua futukpɔ ɣi, ale nàbu be atsiaƒua ɖe wòƒo wɔ ene.
33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Naneke mele anyigba dzi sɔ kplii o, enye nuwɔwɔ si mevɔ̃a naneke o.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Eklẽa ŋku ɖe nu siwo katã doa wo ɖokui ɖe dzi eye wònye fia ɖe nu siwo katã dana la dzi.”
