Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?

4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?

Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?

8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.

9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.

Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?

14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.

18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.

Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.

20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.

21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.

Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.

22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.

Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.

25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.

Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.

Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.

28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,

Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.

30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.

31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.

Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.

33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.

Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.