Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Leviathan hah hradang hoi alawilah pawk na sawn thai han namaw, rui hoi a lai hah a kam dawk na kawm thai maw.
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
A hnawng dawk hnâpacap na pacap sak teh, Tamboung dawk laikaw na buen sak han na maw.
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Nang koe ka hei vaiteh, lawk kanemca hoi lawk a dei han na maw.
4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
Nang hoi lawkkamnae sak vaiteh, yungyoe okhai hanelah na la thai han na maw.
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Tavaca patetlah ahni hoi reirei na pai han na maw. Nama e yu lah la hanelah, na pâkhi thai han na maw.
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Na huikonaw ni ama hoi buvennae hah a sak vaiteh, hno kayawtnaw koe, ama teh a rei awh han namaw.
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Tahroe donghmo hah a vuen dawk a kawi sak vaiteh, tanga kamannaw hah tahroe hoi a lû dawk a kawi sak thai nahoehmaw.
8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
A lathueng vah a kut toung nateh, tarantuknae hah pahnim hoeh, khoeroe bout sak hanh lawi.
9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
Ama tâ hane ngaihawinae hah a hrawnghrang doeh, a mithmu vah a tâ thai hoeh e ao han namaw.
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Ama lungtho sak hanelah apihai a lungtang mahoeh. Hottelah pawiteh, apimaw ka hmalah ka kangdout thai han.
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Kai ni ka patho hanelah apinimaw hmaloe na poe, kalvan rahim e hnocawngca pueng hah kaie seng doeh.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
A kut khok thoseh, athaonae pueng thoseh, a takthai a thaonae, a meihawinae hah ka hrawk pouh mahoeh.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Alawilae a pho hah apinimaw a rading pouh thai han, a tamboung hru bawk hni touh kâpâbawk e hah apinimaw rek a hnai thai han.
14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Apinimaw a minhmai takhang hah a paawng thai han, takikathopounge a hânaw hah.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
A keng dawk e a pho, a lakepnaw hah a kâoupnae naw lah a o, mitnoutnae patetlah kacakcalah khan e lah ao.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Buet touh hoi buet touh khikkâcat teh, a rahak dawk kahlî hai kâen thai hoeh.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Hotnaw teh buet touh hoi buet touh koung kâkuet teh, kapek thai lah awm hoeh.
18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
A hâ tangawn ni angnae a tâco sak teh, a mit hah kho nueng kadai e patetlah ao.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
A kâko hoi hmaito angnae a tâco teh, hmaitali a tangpei.
20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
A hnawng dawk hoi hmaikhunaw a tâco teh, moi thawngnae hlaam dawk ka tangdawk e hoi, ka kang e buruk patetlah ao.
21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
A kâha ni hmaisaeinaw a kak teh, a pahni dawk hoi hmaito a tâco.
22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
A lahuen dawk thaonae ao teh, a hmalah lungmathoenae hah a len.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
A takthai hoi tharuinaw teh khakkâkuet teh, kâtahruet thai hoeh e kacakpounge lah ao.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
A lungthin teh talung patetlah a te, Cakang phawmnae a rahim lae talung patetlah a te.
25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
A thaw torei teh, athakaawme taminaw ni a taki awh, a thao e a taki awh dawkvah, ka pathu e patetlah ao awh.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Ahni koe tahloi ka phat nakunghai tâ thai mahoeh, pala, tahroe ni hai tâ thai mahoeh.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Sum hah cakong patetlah a pouk, rahum hah thingke patetlah a pouk.
28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Licung ni yawng sak thai mahoeh, Talung hoi dêi e hah ahni hanelah teh cakongkung patetlah ao.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Bongpai hah cakong patetlah a pouk teh, pala dawk hoi duenae hah koe a panuikhai.
30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
A vonpui vuen hah kahran poung e hlaam kâbawng e patetlah doeh a o, tangdong um vah cangkatin e seh patetlah a tabo.
31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Ka dungpoung e tui hah hlaam patetlah a tangdo sak teh, talî kadung poung e hah satuium patetlah a sak.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
A cei tangcoungnae dawk angnae hah a hruek teh, tami ni a dungpoung ati e tui hah sampo patetlah a pouk.
33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Takinae tawn laipalah, sak e lah ao teh, talai van dawk ahni patetlae awm hoeh.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Ka rasang poung e hno pueng hah a khet nah, ahni teh kâoup e catoun pueng dawk siangpahrang doeh telah a ti.
