Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Leviathan te vaih neh na doek tih rhui neh a lai na yueh pah thai a?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
A hnarhong ah canghlong na hen thai tih mutlo hling neh a kam na toeh a?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Nang ham tah huithuinah loh puh vetih nang taengah a mongkawt la cal mai aya?
4 Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
Nang taengah paipi a saii vetih anih te kumhal kah sal la na loh aya?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Anih te vaa bangla na luem puei vetih anih te na hula hamla na khih pa aya?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Anih ham te thimpom rhoek tael uh thae vetih Kanaan laklo ah a paekboe uh aya?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
A vin dongah palaphae neh, a lu dongah nga khohcung neh na bae sak thai a?
8 Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Anih soah na kut tloeng lamtah poek laeh. Caemtloeknah khaw na koei voel mahpawh.
9 Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
A ngaiuepnah khaw a laithae ni te. A mueimae mah a hut tang aya?
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Anih a haeng ham khaw a muen aih bal moenih. Te dongah ka mikhmuh ah aka pai thai te unim?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Kai n'doe bangla unim ka thuung eh? Vaan hmui kah boeih te kamah kah ni.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Amah ham bueng pawt tih a olsai neh thayung thamal ol khaw, a phu dongkah a sakthen khaw ka phah ni.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
A pueinak te a hmai la ulong poelyoe pah. Kamrhui rhaepnit neh anih te ulong a paan?
14 Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
A maelhmai kah thohkhaih te ulong a ong eh? A no khaw mueirhih la pin om.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
A lip photling a hoemnah khaw kutbuen neh a caek la a khaih.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Khat te khat taengla tawn uh tih a laklo ah yilh khaw hue pawh.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Hlang he a manuca taengah balak tih a tuuk uh daengah ni a pam uh pawh.
18 Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
A ikthi loh vangnah a thangthen tih a mik khaw mincang khosaeng banghui ni.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
A ka lamkah hmaithoi thoeng tih hmai hli coe.
20 Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
A hnarhong lamkah hmaikhu khaw voh neh canghlong a yawn bangla thoeng.
21 Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
A hinglu loh hmai-alh a tak sak tih a ka lamloh hmaihluei thoeng.
22 Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
A rhawn ah a sarhi naeh tih a mikhmuh ah rhihnah loh malawk.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
A saa laep te a pum dongah malh kap tih khok pawh.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
A lungbuei te lungto bangla ning tih a dangkah phaklung bangla ning.
25 Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
A boeimang vaengah tah tholh pocinah khui lamloh Pathen taengah bakuep uh.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Anih aka kae cunghang neh caai khaw, lungsong neh caempho khaw a thoh moenih.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Thi te cangkong bangla, rhohum khaw keet thing bangla a poek.
28 Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Liva capa loh anih a yong sak moenih. Payai lungto pataeng anih taengah tah divawt la poeh.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Caemboh te divawt bangla a poek tih soe kah hinghuennah te a nueih thil.
30 Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
A hmui ah paikaek paihat la om dae tangnong soah sui a hnil.
31 Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
A laedil te am bangla a tlawk sak tih tuitunli te anhoi bangla a khueh.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
A hnukah a hawn a phi sak tih tuidung khaw sampok bangla a poek.
33 Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Paepnah om kolla a saii dongah laipi dongah anih aka tluk a om moenih.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Aka sang boeih te a hmuh. Amah tah hlang oek koca boeih sokah manghai ni,” a ti nah.
