Job 40

1 Og HERREN svarede Job og sagde:

וַיַּעַן יְהֹוָה אֶת־אִיּוֹב וַיֹּאמַֽר׃

2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa!

הֲרֹב עִם־שַׁדַּי יִסּוֹר מוֹכִיחַ אֱלוֹהַּ יַעֲנֶֽנָּה׃

3 Da svarede Job HERREN og sagde:

וַיַּעַן אִיּוֹב אֶת־יְהֹוָה וַיֹּאמַֽר׃

4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?

הֵן קַלֹּתִי מָה אֲשִׁיבֶךָּ יָדִי שַׂמְתִּי לְמוֹ־פִֽי׃

5 Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

אַחַת דִּבַּרְתִּי וְלֹא אֶעֱנֶה וּשְׁתַּיִם וְלֹא אוֹסִֽיף׃

6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

וַיַּעַן־יְהֹוָה אֶת־אִיּוֹב (מנסערה) [מִן ׀ סְעָרָה] וַיֹּאמַֽר׃

7 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

אֱזׇר־נָא כְגֶבֶר חֲלָצֶיךָ אֶשְׁאָלְךָ וְהוֹדִיעֵֽנִי׃

8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?

הַאַף תָּפֵר מִשְׁפָּטִי תַּרְשִׁיעֵנִי לְמַעַן תִּצְדָּֽק׃

9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

וְאִם־זְרוֹעַ כָּאֵל ׀ לָךְ וּבְקוֹל כָּמֹהוּ תַרְעֵֽם׃

10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

עֲדֵה נָא גָאוֹן וָגֹבַהּ וְהוֹד וְהָדָר תִּלְבָּֽשׁ׃

11 Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,

הָפֵץ עֶבְרוֹת אַפֶּךָ וּרְאֵה כׇל־גֵּאֶה וְהַשְׁפִּילֵֽהוּ׃

12 bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,

רְאֵה כׇל־גֵּאֶה הַכְנִיעֵהוּ וַהֲדֹךְ רְשָׁעִים תַּחְתָּֽם׃

13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!

טׇמְנֵם בֶּעָפָר יָחַד פְּנֵיהֶם חֲבֹשׁ בַּטָּמֽוּן׃

14 Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.

וְגַם־אֲנִי אוֹדֶךָּ כִּֽי־תוֹשִׁעַ לְךָ יְמִינֶֽךָ׃

15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.

הִנֵּה־נָא בְהֵמוֹת אֲשֶׁר־עָשִׂיתִי עִמָּךְ חָצִיר כַּבָּקָר יֹאכֵֽל׃

16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!

הִנֵּה־נָא כֹחוֹ בְמׇתְנָיו וְאוֹנוֹ בִּשְׁרִירֵי בִטְנֽוֹ׃

17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;

יַחְפֹּץ זְנָבוֹ כְמוֹ־אָרֶז גִּידֵי פַחֲדָו יְשֹׂרָֽגוּ׃

18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.

עֲצָמָיו אֲפִיקֵי נְחֻשָׁה גְּרָמָיו כִּמְטִיל בַּרְזֶֽל׃

19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;

הוּא רֵאשִׁית דַּרְכֵי־אֵל הָעֹשׂוֹ יַגֵּשׁ חַרְבּֽוֹ׃

20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

כִּי־בוּל הָרִים יִשְׂאוּ־לוֹ וְֽכׇל־חַיַּת הַשָּׂדֶה יְשַׂחֲקוּ־שָֽׁם׃

21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;

תַּֽחַת־צֶאֱלִים יִשְׁכָּב בְּסֵתֶר קָנֶה וּבִצָּֽה׃

22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.

יְסֻכֻּהוּ צֶאֱלִים צִֽלְלוֹ יְסֻבּוּהוּ עַרְבֵי־נָֽחַל׃

23 Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

הֵן יַעֲשֹׁק נָהָר לֹא יַחְפּוֹז יִבְטַח ׀ כִּֽי־יָגִיחַ יַרְדֵּן אֶל־פִּֽיהוּ׃

24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

בְּעֵינָיו יִקָּחֶנּוּ בְּמוֹקְשִׁים יִנְקׇב־אָֽף׃