Job 40
1 Og HERREN svarede Job og sagde:
καὶ ἀπεκρίθη κύριος ὁ θεὸς τῷ Ιωβ καὶ εἶπεν
2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa!
μὴ κρίσιν μετὰ ἱκανοῦ ἐκκλινεῖ ἐλέγχων θεὸν ἀποκριθήσεται αὐτήν
3 Da svarede Job HERREN og sagde:
ὑπολαβὼν δὲ Ιωβ λέγει τῷ κυρίῳ
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?
τί ἔτι ἐγὼ κρίνομαι νουθετούμενος καὶ ἐλέγχων κύριον ἀκούων τοιαῦτα οὐθὲν ὤν ἐγὼ δὲ τίνα ἀπόκρισιν δῶ πρὸς ταῦτα χεῖρα θήσω ἐπὶ στόματί μου
5 Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
ἅπαξ λελάληκα ἐπὶ δὲ τῷ δευτέρῳ οὐ προσθήσω
6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
ἔτι δὲ ὑπολαβὼν ὁ κύριος εἶπεν τῷ Ιωβ ἐκ τοῦ νέφους
7 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
μή ἀλλὰ ζῶσαι ὥσπερ ἀνὴρ τὴν ὀσφύν σου ἐρωτήσω δέ σε σὺ δέ μοι ἀποκρίθητι
8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?
μὴ ἀποποιοῦ μου τὸ κρίμα οἴει δέ με ἄλλως σοι κεχρηματικέναι ἢ ἵνα ἀναφανῇς δίκαιος
9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
ἦ βραχίων σοί ἐστιν κατὰ τοῦ κυρίου ἢ φωνῇ κατ’ αὐτὸν βροντᾷς
10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
ἀνάλαβε δὴ ὕψος καὶ δύναμιν δόξαν δὲ καὶ τιμὴν ἀμφίεσαι
11 Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,
ἀπόστειλον δὲ ἀγγέλους ὀργῇ πᾶν δὲ ὑβριστὴν ταπείνωσον
12 bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,
ὑπερήφανον δὲ σβέσον σῆψον δὲ ἀσεβεῖς παραχρῆμα
13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!
κρύψον δὲ εἰς γῆν ἔξω ὁμοθυμαδόν τὰ δὲ πρόσωπα αὐτῶν ἀτιμίας ἔμπλησον
14 Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.
ὁμολογήσω ἄρα ὅτι δύναται ἡ δεξιά σου σῶσαι
15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.
ἀλλὰ δὴ ἰδοὺ θηρία παρὰ σοί χόρτον ἴσα βουσὶν ἐσθίει
16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
ἰδοὺ δὴ ἰσχὺς αὐτοῦ ἐπ’ ὀσφύι ἡ δὲ δύναμις ἐπ’ ὀμφαλοῦ γαστρός
17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
ἔστησεν οὐρὰν ὡς κυπάρισσον τὰ δὲ νεῦρα αὐτοῦ συμπέπλεκται
18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
αἱ πλευραὶ αὐτοῦ πλευραὶ χάλκειαι ἡ δὲ ῥάχις αὐτοῦ σίδηρος χυτός
19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
τοῦτ’ ἔστιν ἀρχὴ πλάσματος κυρίου πεποιημένον ἐγκαταπαίζεσθαι ὑπὸ τῶν ἀγγέλων αὐτοῦ
20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
ἐπελθὼν δὲ ἐπ’ ὄρος ἀκρότομον ἐποίησεν χαρμονὴν τετράποσιν ἐν τῷ ταρτάρῳ
21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
ὑπὸ παντοδαπὰ δένδρα κοιμᾶται παρὰ πάπυρον καὶ κάλαμον καὶ βούτομον
22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
σκιάζονται δὲ ἐν αὐτῷ δένδρα μεγάλα σὺν ῥαδάμνοις καὶ κλῶνες ἄγνου
23 Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
ἐὰν γένηται πλήμμυρα οὐ μὴ αἰσθηθῇ πέποιθεν ὅτι προσκρούσει ὁ Ιορδάνης εἰς τὸ στόμα αὐτοῦ
24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
ἐν τῷ ὀφθαλμῷ αὐτοῦ δέξεται αὐτόν ἐνσκολιευόμενος τρήσει ῥῖνα
