Job 40
1 Og HERREN svarede Job og sagde:
And the Lord addide, and spak to Joob,
2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa!
Whether he, that stryueth with God, schal haue rest so liytli? Sotheli he, that repreueth God, owith for to answere to hym.
3 Da svarede Job HERREN og sagde:
Forsothe Joob answeride to the Lord,
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?
and seide, What may Y answere, which haue spoke liytli? Y schal putte myn hond on my mouth.
5 Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
Y spak o thing, which thing Y wold, that Y hadde not seid; and Y spak anothir thing, to which Y schal no more adde.
6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Forsothe the Lord answeride to Joob fro the whirlewynd,
7 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
and seide, Girde thou as a man thi leendis, and Y schal axe thee, and schewe thou to me.
8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?
Whether thou schalt make voide my doom, and schalt condempne me, that thou be maad iust?
9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
And if thou hast an arm, as God hath, and if thou thundrist with lijk vois, `take thou fairnesse aboute thee,
10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
and be thou reisid an hiy, and be thou gloriouse, and be thou clothid `in faire clothis.
11 Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,
Distrie thou proude men in thi woodnesse, and biholde thou, and make lowe ech bostere.
12 bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,
Biholde thou alle proude men, and schende thou hem; and al to-breke thou wickid men in her place.
13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!
Hide thou hem in dust togidere, and drenche doun her faces in to a diche.
14 Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.
And Y schal knowleche, that thi riyt hond may saue thee.
15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.
Lo! behemot, whom Y made with thee, schal as an oxe ete hey.
16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
His strengthe is in hise leendis, and his vertu is in the nawle of his wombe.
17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
He streyneth his tail as a cedre; the senewis of his `stones of gendrure ben foldid togidere.
18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
Hise boonys ben as the pipis of bras; the gristil of hym is as platis of yrun.
19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
He is the bigynnyng of the weies of God; he, that made hym, schal sette his swerd to hym.
20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
Hillis beren eerbis to this behemot; alle the beestis of the feeld pleien there.
21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
He slepith vndur schadewe, in the pryuete of rehed, in moiste places.
22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
Schadewis hilen his schadewe; the salewis of the ryuer cumpassen hym.
23 Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
He schal soupe vp the flood, and he schal not wondre; he hath trist, that Jordan schal flowe in to his mouth.
24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
He schal take hem bi `the iyen of hym, as bi an hook; and bi scharpe schaftis he schal perse hise nosethirlis.
