< Job 40 >

1 Og HERREN svarede Job og sagde:
فَأَجَابَ ٱلرَّبُّ أَيُّوبَ فَقَالَ:١
2 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa!
«هَلْ يُخَاصِمُ ٱلْقَدِيرَ مُوَبِّخُهُ، أَمِ ٱلْمُحَاجُّ ٱللهَ يُجَاوِبُهُ؟».٢
3 Da svarede Job HERREN og sagde:
فَأَجَابَ أَيُّوبُ ٱلرَّبَّ وَقَالَ:٣
4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?
«هَا أَنَا حَقِيرٌ، فَمَاذَا أُجَاوِبُكَ؟ وَضَعْتُ يَدِي عَلَى فَمِي.٤
5 Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
مَرَّةً تَكَلَّمْتُ فَلَا أُجِيبُ، وَمَرَّتَيْنِ فَلَا أَزِيدُ».٥
6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
فَأَجَابَ ٱلرَّبُّ أَيُّوبَ مِنَ ٱلْعَاصِفَةِ فَقَالَ:٦
7 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
«ٱلْآنَ شُدَّ حَقْوَيْكَ كَرَجُلٍ. أَسْأَلُكَ فَتُعْلِمُنِي.٧
8 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?
لَعَلَّكَ تُنَاقِضُ حُكْمِي، تَسْتَذْنِبُنِي لِكَيْ تَتَبَرَّرَ أَنْتَ؟٨
9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
هَلْ لَكَ ذِرَاعٌ كَمَا لِلهِ، وَبِصَوْتٍ مِثْلِ صَوْتِهِ تُرْعِدُ؟٩
10 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
تَزَيَّنِ ٱلْآنَ بِٱلْجَلَالِ وَٱلْعِزِّ، وَٱلْبَسِ ٱلْمَجْدَ وَٱلْبَهَاءَ.١٠
11 Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,
فَرِّقْ فَيْضَ غَضَبِكَ، وَٱنْظُرْ كُلَّ مُتَعَظِّمٍ وَٱخْفِضْهُ.١١
12 bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,
اُنْظُرْ إِلَى كُلِّ مُتَعَظِّمٍ وَذَلِّلْهُ، وَدُسِ ٱلْأَشْرَارَ فِي مَكَانِهِمِ.١٢
13 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!
ٱطْمِرْهُمْ فِي ٱلتُّرَابِ مَعًا، وَٱحْبِسْ وُجُوهَهُمْ فِي ٱلظَّلَامِ.١٣
14 Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.
فَأَنَا أَيْضًا أَحْمَدُكَ لِأَنَّ يَمِينَكَ تُخَلِّصُكَ.١٤
15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.
«هُوَذَا بَهِيمُوثُ ٱلَّذِي صَنَعْتُهُ مَعَكَ يَأْكُلُ ٱلْعُشْبَ مِثْلَ ٱلْبَقَرِ.١٥
16 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
هَا هِيَ قُوَّتُهُ فِي مَتْنَيْهِ، وَشِدَّتُهُ فِي عَضَلِ بَطْنِهِ.١٦
17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
يَخْفِضُ ذَنَبَهُ كَأَرْزَةٍ. عُرُوقُ فَخِذَيْهِ مَضْفُورَةٌ.١٧
18 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
عِظَامُهُ أَنَابِيبُ نُحَاسٍ، جِرْمُهَا حَدِيدٌ مَمْطُولٌ.١٨
19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
هُوَ أَوَّلُ أَعْمَالِ ٱللهِ. ٱلَّذِي صَنَعَهُ أَعْطَاهُ سَيْفَهُ.١٩
20 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
لِأَنَّ ٱلْجِبَالَ تُخْرِجُ لَهُ مَرْعًى، وَجَمِيعَ وُحُوشِ ٱلْبَرِّ تَلْعَبُ هُنَاكَ.٢٠
21 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
تَحْتَ ٱلسِّدْرَاتِ يَضْطَجِعُ فِي سِتْرِ ٱلْقَصَبِ وَٱلْغَمِقَةِ.٢١
22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
تُظَلِّلُهُ ٱلسِّدْرَاتُ بِظِلِّهَا. يُحِيطُ بِهِ صَفْصَافُ ٱلسَّوَاقِي.٢٢
23 Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
هُوَذَا ٱلنَّهْرُ يَفِيضُ فَلَا يَفِرُّ هُوَ. يَطْمَئِنُّ وَلَوِ ٱنْدَفَقَ ٱلْأُرْدُنُّ فِي فَمِهِ.٢٣
24 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
هَلْ يُؤْخَذُ مِنْ أَمَامِهِ؟ هَلْ يُثْقَبُ أَنْفُهُ بِخِزَامَةٍ؟٢٤

< Job 40 >