Job 4
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Maka berbicaralah Elifas, orang Teman:
2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
"Kesalkah engkau, bila orang mencoba berbicara kepadamu? Tetapi siapakah dapat tetap menutup mulutnya?
3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
Sesungguhnya, engkau telah mengajar banyak orang, dan tangan yang lemah telah engkau kuatkan;
4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
orang yang jatuh telah dibangunkan oleh kata-katamu, dan lutut yang lemas telah kaukokohkan;
5 Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
tetapi sekarang, dirimu yang tertimpa, dan engkau kesal, dirimu terkena, dan engkau terkejut.
6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
Bukankah takutmu akan Allah yang menjadi sandaranmu, dan kesalehan hidupmu menjadi pengharapanmu?
7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
Camkanlah ini: siapa binasa dengan tidak bersalah dan di manakah orang yang jujur dipunahkan?
8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
Yang telah kulihat ialah bahwa orang yang membajak kejahatan dan menabur kesusahan, ia menuainya juga.
9 For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
Mereka binasa oleh nafas Allah, dan lenyap oleh hembusan hidung-Nya.
10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
Singa mengaum, singa meraung--patahlah gigi singa-singa muda.
11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
Singa binasa karena kekurangan mangsa, dan anak-anak singa betina bercerai-berai.
12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
Suatu perkataan telah disampaikan kepadaku dengan diam-diam dan telingaku menangkap bisikannya,
13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
waktu bermenung oleh sebab khayal malam, ketika tidur nyenyak menghinggapi orang.
14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
Aku terkejut dan gentar, sehingga tulang-tulangku gemetar.
15 et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
Suatu roh melewati aku, tegaklah bulu romaku.
16 Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
Ia berhenti, tetapi rupanya tidak dapat kukenal. Suatu sosok ada di depan mataku, suara berbisik-bisik kudengar:
17 »Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
Mungkinkah seorang manusia benar di hadapan Allah, mungkinkah seseorang tahir di hadapan Penciptanya?
18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
Sesungguhnya, hamba-hamba-Nya tidak dipercayai-Nya, malaikat-malaikat-Nyap didapati-Nya tersesat,
19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
lebih-lebih lagi mereka yang diam dalam pondok tanah liat, yang dasarnya dalam debu, yang mati terpijat seperti gegat.
20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
Di antara pagi dan petang mereka dihancurkan, dan tanpa dihiraukan mereka binasa untuk selama-lamanya.
21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.
Bukankah kemah mereka dicabut? Mereka mati, tetapi tanpa hikmat.
