Job 4

1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

特曼人厄里法次開始說：

2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

人若和你講話，你能忍受嗎﹖但誰又能忍住不說﹖

3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

看，你曾勸戒過許多人，堅固過軟弱無能的人；

4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —

你的話扶起了跌倒的人，堅固了膝弱無力的人；

5 Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

但是現今災禍一臨於你，你就萎靡不振；一接觸你，你就沮喪失意。

6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?

你敬畏天主之情，豈不是你的依靠﹖你完善的行為，豈不是你的希望﹖

7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

請想：那有無辜者喪亡﹖那有正直者消逝﹖

8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.

照我所見：那播種邪惡的，必收邪惡；散佈毒害的，必收毒害。

9 For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.

天主一噓氣，他們即滅亡；一發怒氣，他們即消失。

10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;

獅吼豹嗥完全止息，幼獅的牙齒也被打碎；

11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.

壯獅因缺獵物而滅絕，牝獅幼子各自東西離散。

12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

我竊聽到一句話，我耳聽見細語聲。

13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

當人沉睡時，夜夢多幻象；

14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

我恐怖戰慄，全身骨頭發抖。

15 et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.

寒風掠過我面，使我毛髮悚然。

16 Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

他停立不動，但我不能辨其形狀；我面前出現形影，我聽見細微的聲音：

17 »Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

人豈能在天主前自以為義﹖在造他者前，自以為潔﹖

18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

看，他的僕役，他還不信；他的使者，他還歸罪，

19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

何況那以泥屋為居所，以塵土為基礎的人! 他們為人踐踏，有如蠹蟲；

20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.

晨昏間即化為齏粉，永遠消亡而無人一顧。

21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.

幕索如已自斷，他們豈不是因缺少智慧而死亡﹖