Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,
Sen taghdiki yawa öchkilerning qachan tughidighanliqini bilemsen? Jerenlerning balilighanliqini közitip baqqanmusen?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?
Ularning boghaz bolghili nechche ay bolghanliqini saniyalamsen? Ularning balilaydighan waqtidin xewiring barmu?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
Ular qeddini püküp, yétip balilirini tughidu, Ular özidiki tolghaqni chiqirip tashlaydu;
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
Ularning baliliri küchlinip yétilidu, Ular dalada ösüp, [anisining] yénidin chiqip qaytip kelmeydu.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
Yawa éshekni dalagha qoyuwétip erkinlikke chiqarghan kim? Shash éshekning noxtilirini yéshiwetken kim?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
Chöl-bayawanni uning öyi qilghanmen, Shorluqnimu uning turalghusi qilghanmen.
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
U sheherning qiyqas-sürenliridin yiraq turup uni mazaq qilidu; U éshekchining warqirishinimu anglimaydu.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.
U taghlarni öz yayliqim dep kézidu, Shu yerdiki hemme gül-giyahni izdep yüridu.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?
Yawa kala bolsa xizmitingge kirishke razi bolamdu? Séning oqurungning yénida turushqa unamdu?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Yawa kalini tana bilen baghlap, tapqa chüshürelemsen?! U sanga egiship jilghilarda méngip tirna tartamdu?
11 Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
Uning küchi zor bolghanliqi üchün uninggha tayinamsen? Emgikingni uninggha amanet qilamsen?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?
Danliringni öyge kötürüp ekilishni uninggha tapshuramsen? «[Danlirimni] xaminimgha yighishturidu» dep uninggha ishenemsen?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
Tögiqush qanatlirini shadliq bilen qaqidu, Biraq bular leylekning qanat uchliri hem peylirige yétemdu?
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
U tuxumlirini yerge tashlap qoyidu, Tuxumlirim topida issitilsun, deydu.
15 tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?
Ularning tasadipiy dessilip yanjilidighanliqini, Dalidiki birer haywanning asanla ularni dessep-cheyleydighanliqini untuydu.
16 Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
Balilirini özining emestek baghrini qattiq qilidu; Uning tughutining ejri bikargha kétidu, Biraq u pisent qilmighandek turidu.
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
Chünki Tengri uni kem eqil qilghan, Uninggha danaliqni bermigen.
18 Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
Halbuki, u yügürüsh aldida meydisini yuqirigha kötürginide, At hem atliqlarni kemsitip mazaq qilidu.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
Sen atqa küch béghishlighanmiding? Sen uning boynigha yelpünüp turidighan yaylini kiygüzgenmiding?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Sen uni heywetlik purqushliri bilen ademni qorqutidighan, Chéketkidek sekreydighan qilalamsen?
21 Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;
U esheddiylik bilen yer tatilap-zoxchup, Öz küchidin shadlinip kétidu, Qoralliq qoshun bilen jeng qilishqa atlinidu.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
U qorqunchqa nisbeten külüpla qoyidu, Héchnémidin qorqmaydu; Qilichning bisidin u yanmaydu.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
Oqdan, julaliq neyze, Görzimu uning yénida sharaqshiydu,
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;
U yerni achchiq hem ghezep bilen yutuwétidu, [Jeng] kanayini bir anglapla hayajanlinip qin-qinigha patmay kétidu.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.
Kanaylarning awazi bilenla u: «Ayhay!» deydu, U jengni yiraqtin purap bolidu. U serkerdilerning towlashlirini, jengchilerning warqirashlirini xushalliq bilen anglaydu.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
Sar séning eqling bilen uchamdu, Qanatlirini jenubqa qarap kéremdu?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
Bürküt buyruqung bilen yuqirigha perwaz qilip kötürülemdu, Uwisini yuqirigha salamdu?
28 Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;
U qoram tashning üstide makanlishidu, U taghning choqqisigha qonidu, Tik qiyanimu turalghusi qilidu.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
Shu yerdin u owni paylap bayqiwalidu, Közliri yiraq-yiraqlarni közitidu.
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
Uning baliliri qan shoraydu; Öltürülgenler nede bolsa, u shu yerde bolidu».
