Job 39

1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,

Poznaš čas, ko divje skalne koze kotijo? Mar lahko zaznamuješ kdaj košute povržejo?

2 tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?

Mar lahko šteješ mesece, ki so jih dopolnile? Ali poznaš čas, ko kotijo?

3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

Sklonijo se in skotijo svoje mlade, odvržejo svoje bridkosti.

4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

Njihovi mladiči so v dobri naklonjenosti, rastejo z žitom, gredo naprej in se ne vrnejo k njim.

5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

Kdo je divjega osla izpustil na prostost? Ali kdo je odvezal vezi divjega osla?

6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

Čigar hišo sem naredil divjino in jalovo deželo njegova prebivališča?

7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

Zasmehuje mestno množico niti se ne ozira na vpitje voznika.

8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.

Razpon gora je njegov pašnik in preiskuje za vsako zeleno stvarjo.

9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?

Mar ti bo samorog voljan služiti, ali ostane pri tvojih jaslih?

10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

Ali lahko s svojim jermenom zvežeš samoroga v brazdo? Ali bo za teboj branal doline?

11 Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

Mu boš zaupal, ker je njegova moč velika? Ali boš svoje trdo delo prepustil njemu?

12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?

Mu boš verjel, da bo tvoje seme pripeljal domov in ga zbral v tvoj skedenj?

13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

Daješ pavom čedne peruti? Ali peruti in peresa noju?

14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

Ki zapušča svoja jajca na zemlji in jih ogreva v prahu

15 tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?

in pozablja, da jih stopalo lahko zdrobi ali da jih divja žival lahko stre.

16 Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

Trda je do svojih malih, kakor da ne bi bili njeni. Brez strahu je, da je njeno trdo delo zaman,

17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

ker ji je Bog odrekel modrost niti ji ni podelil razumnosti.

18 Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

Ko se dvigne visoko, zasmehuje konja in njegovega jezdeca.

19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

Si ti dal konju moč? Si ti njegov vrat oblekel z grivo?

20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

Ga lahko narediš prestrašenega kakor kobilico? Slava njegovih nosnic je strašna.

21 Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;

Grebe v dolini in se veseli v svoji moči. Gre naprej, da sreča oborožene ljudi.

22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

Zasmehuje strah in ni zgrožen niti se pred mečem ne obrača nazaj.

23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

Tul za puščice rožlja ob njem, lesketajoča sulica in ščit.

24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;

Tla požira z okrutnostjo in besom. Niti ne verjame, da je to zvok šofarja.

25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.

Med šofarji hrže: ›Hi, hi‹ in od daleč voha bitko, grmenje poveljnikov in bojni krik.

26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

Mar sokol leti po svoji modrosti in svoje peruti razpenja proti jugu?

27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

Mar se orlica vzpenja ob tvoji zapovedi in svoje gnezdo dela na višini?

28 Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;

Prebiva in ostaja na skali, na skalni pečini in trdnem kraju.

29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

Od tam si išče plen in njene oči zrejo daleč proč.

30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

Tudi njeni mladiči srkajo kri. In kjer so umorjeni, tam je ona.«