Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,
Thaelpang kah sathai a piil tue na ming tih sayuk a rhai na dawn a?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?
Hla a cup la na tae tih a piil tue na ming a?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
A ca rhoek loh a koisu uh tih a huel daengah a bungtloh loh a hlah.
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
A ca a man uh te cangpai neh rhoeng tih a caeh uh phoeiah tah amih taengla mael uh pawh.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
Sayalh la kohong marhang aka hlah te unim? Laak lueng kah kuelrhui aka hlam te unim?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
A im te kolken la, a dungtlungim te lungkaehlai la ka khueh.
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
Khorha kah hlangping te a lawn tih aka tueihno kah pang ol hnatun pawh.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.
A luemnah tlang te a cawt tih sulhing boeih te a yoep.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?
Cung loh nang taengah a thohtat hamla a huem vetih na kongduk dongah rhaeh aya?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Cung te a rhuivaeh kong ah na pael vetih nang hnukah tuikol te a thoe aya?
11 Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
A thadueng a len dongah a soah na pangtung vetih na thaphu te a taengah na hnoo aya?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?
Na cangti te a khuen, a khuen vetih na cangtilhmuen a coi ni tila te te na tangnah a?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
Kalaukva kah phae loh yoka cakhaw bungrho phaemul neh a dii aih nim.
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
A duei te diklai dongah a hnoo tih laipi khuiah a awp.
15 tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?
A kho loh a hep te a hnilh tih kohong mulhing long khaw te te a til.
16 Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
A ca rhoek te amah kah pawt bangla a hit sak tih a poeyoek la a thaphu te birhihnah pawh.
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
Pathen loh anih te cueihnah a hnilh sak tih a taengah yakmingnah tael pah pawh.
18 Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
Hmuensang la a phuel uh tue vaegah tah marhang neh a sokah aka ngol te a nueih thil.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
Marhang taengah thayung thamal na paek a? A rhawn te a hnoo neh na thing pah a?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Anih te kaisih bangla na pet sak a? A phit vaengkah mueithennah khaw mueirhih la poeh.
21 Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;
Tuikol te a phuet uh vaengah thadueng neh a ngaingaih lungpok haica doe hamla pawk.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
Rhihnah te a nueih thil tih a rhihyawp pawt dongah cunghang ha lamloh a mael moenih.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
A taengah liva a khoek tih caai neh soe kaw hmaihluei la om.
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;
Hinghuen neh khoponah neh diklai a coih tih tuki ol te tangnah pawh.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.
Tuki te a rhoeh la, “Ahuei,” a ti nah tih caemtloek vaengkah mangpa khohum neh tamlung te a hla lamloh a huep.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
Nang kah yakmingnah dongah nim mutlo loh a phae a phuel tih a ding, a phae te tuithim la a phuel?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
Nang kah ka dongah atha te sang hang tih a bu a pomsang a?
28 Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;
Thaelpang ah kho a sak tih thaelpang hmuisum neh rhalvong ah khaw rhaeh ta.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
Te lamloh caak a thaih tih a hla lamkah te a mik loh a paelki.
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
Te vaengah a vapuel, a vapuel loh thii a caep uh tih rhok om nah ah hnap om,” a ti nah.
