Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Afei, Awurade firi ahum mu buaa Hiob sɛ,
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
“Hwan ne deɛ ɔde nsɛm a nimdeɛ nni mu katakata mʼafotuo so?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Hyɛ wo ho den sɛ ɔbarima; mɛbisa wo nsɛm, na wobɛyi mʼano.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
“Ɛberɛ a metoo asase fapem no, na wowɔ he? Sɛ wonim a, ka ɛ.
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Hwan na ɔsusuu ne tenten ne ne tɛtrɛtɛ? Ampa ara wonim! Hwan na ɔtwee susuhoma faa ani?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Ɛdeɛn so na ɛgyina, anaasɛ hwan na ɔtoo ne tweatiboɔ no,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
ɛberɛ a anɔpa nsoromma bɔɔ mu too dwom, na abɔfoɔ nyinaa de anigyeɛ teaam no?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
“Hwan na ɔkaa ɛpo hyɛɛ apono akyi, ɛberɛ a ɛpue firii yafunu mu,
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
ɛberɛ a mede omununkum yɛɛ nʼaduradeɛ na mede esum kabii kyekyeree noɔ,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
ɛberɛ a metoo hyeɛ maa noɔ na mesisii nʼapono ne nʼadaban,
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
ɛberɛ a mekaa sɛ, ‘Ɛha ara na wobɛduru, ɛntra ha; ɛha na wʼahantan asorɔkyeɛ no mmɛso’?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
“Woahyɛ mmara ama adekyeeɛ da? Anaa woakyerɛ no nʼafa,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
sɛ ɛnkɔka asase ano na ɛntu amumuyɛfoɔ mfiri so?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Asase fa ne bɔberɛ sɛ dɔteɛ a ɛhyɛ nsɔano ase; na ɛso tebea da adi te sɛ atadeɛ.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
Wɔde amumuyɛfoɔ hann akame wɔn, na wɔn abasa a wɔapagya no mu abu.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
“Woapɛɛpɛɛ mu ahunu nsutire a ɛpo firi mu ba anaa woanante ne bunu mu?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Wɔde owuo apono akyerɛ wo? Woahunu owuo sunsumma apono anaa?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Woate ewiase a ɛda hɔ hahanaa no ase anaa? Sɛ wonim yeinom nyinaa a, ka kyerɛ me.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
“Ɛhe na hann firi ba? Na ɛhe na esum nso kɔ?
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
Wobɛtumi de wɔn akɔ wɔn siberɛ? Wonim akwan a ɛkɔ wɔn atenaeɛ?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Ampa ara wonim, ɛfiri sɛ na woawo wo dada. Woanyini yie!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
“Woakɔ sukyerɛmma adekoradan mu da, anaa woahunu asukɔtweaa adekoradan
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
a makora so ama ahohiahia berɛ, ɔsa ne akodie nna?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Ɛkwan bɛn na ɛkɔ baabi a anyinam firi ba, anaa baabi a apueeɛ mframa firi na ɛbɔ fa asase so?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Hwan na ɔtwaa ɛka maa osubransam, ne ɛkwan maa aprannaa mmobom,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
sɛ ɛbɛtɔ agu asase a obiara nte soɔ so, anweatam a obiara nni soɔ,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
na ama asase bonini a ɛyɛ wesee yi afɔ na ɛserɛ afifiri so?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Osutɔ wɔ agya anaa? Hwan na ɔyɛ agya ma obosuo?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Hwan yafunu mu na nsukyeneeɛ fire? Hwan na ɔwoo nsukyeneeɛ mporoporowa firi soro
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
ɛberɛ a nsuo kyene dane sɛ ɛboɔ, na ebunu ani kyene?
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
“Wobɛtumi de ahoma akyekyere Akokɔbaatan ne ne mma? Wobɛtumi asane Nwenwenente nhoma anaa?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Wobɛtumi de anɔpa nsoromma aba wɔ ne berɛ mu anaasɛ wobɛtumi ayi sisire ne ne mma afiri hɔ?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Wonim mmara a ɛfa ewiem ho? Wobɛtumi de Onyankopɔn ahennie aba asase so?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
“Wobɛtumi ama wo nne aduru omununkum so na wode nsuo akata wo ho anaa?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Wobɛtumi ama anyinam atwa? Wɔbɛka akyerɛ wo sɛ, ‘Yɛnnie anaa’?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Hwan na ɔde nyansa ma akoma anaasɛ ɔde nteaseɛ hyɛ adwene mu.
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Hwan na ɔwɔ nyansa a wɔde kan omununkum? Hwan na ɔbɛtumi akyea ɔsoro nsuo nkotokuo,
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
ɛberɛ a mfuturo ayɛ den ama dɔteɛ atɔatɔ keka bɔ mu.
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
“Wokɔ ahayɔ ma gyatabereɛ ma agyata didi mee
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
ɛberɛ a wɔbutubutu wɔn abɔn ano anaasɛ wɔtetɛ nnɔtɔ ase?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Hwan na ɔma anene aduane ɛberɛ a ne mma su frɛ Onyankopɔn na wɔkyinkyini pɛ aduane?
