Job 38

1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Og Herren svara Job or stormen og sagde:

2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?

«Kven er det som gjer rådgjerd myrk med ord som reint er utan skyn?

3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Spenn som ein mann ditt belte på, gjev meg på mine spursmål svar.

4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Kvar var du då eg grunna jordi? Seg fram, i fall du greida hev!

5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?

Kven sette måli - veit du det? - Og spana målsnor yver henne?

6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

Kvar vart pelaran’ sette ned? Kven la vel hennar hyrnestein,

7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?

med alle morgonstjernor kvad, gudssønerne av gleda song?

8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Kven stengde havet inn med dører, då det braut ut or moderfang?

9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,

Då eg det skyer gav til klæde og myrkeskodd til sveip åt det

10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre

då eg for det ei grensa sette og trygga ho med port og bom

11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«

og sagde: «Hit og ikkje lenger! Di byrge bylgja stogge her!»

12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

Baud du vel dagsprett nokon gong? Gav du morgonroden stad,

13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

so femner kringum ytste jordi, so syndaran’ vart riste av?

14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Då tek ho form som leir for segl, og all stend greinlegt som ein klædnad.

15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

Då misser gudlause sitt ljos, den arm som lyfte seg, vert knekt.

16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?

Kom du til havsens kjeldor fram, hev du på avgrunns-botnen gjenge?

17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Hev daude-portarn’ vist seg for deg? Ja, såg du daudeskuggens portar?

18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Og hev du vel jordviddi set? Kjenner du alt i hop, seg fram!

19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Kvar finn ein veg dit ljoset bur? Og kvar hev myrkret heimen sin?

20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?

So du kann henta deim til grensa og vita veg til deira hus.

21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

Du veit det, du vart fødd den gong, og dagetalet ditt er stort.

22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

Kom du dit snøen uppspard ligg? Og såg du forrådshus for haglet,

23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

som eg til trengsle-tidi gøymer, til dagarne med kamp og krig?

24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Kva veg tru ljoset deiler seg, austanvinden spreider seg på jordi?

25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

Kven laga renna vel for regnet og brøytte veg for torestrålen,

26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

so væta kjem til aude land, til øydemark der ingen bur,

27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

til kveikjing for den nakne heid, so gras kann gro der fyrr var bert?

28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?

Skal tru um regnet hev ein far? Kven avlar vel doggdroparne?

29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Kva moderliv kom isen or? Kven avla rim i himmelrømd,

30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

når vatnet hardnar liksom stein, når havflata stivnar til?

31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?

Bind du vel bandet um Sjustjerna? Løyser du lekkjet av Orion?

32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Set du rett tid for dyreringen? Og driv du Bjørnen og hans ungar?

33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Kjenner du himmelleverne? Gav du han yver jordi magt?

34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?

Kann røysti di til skyi nå, so vatnet fløymer yver deg?

35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«

Byd du vel ljoni fara ut, so dei deg svarar: «Her er me?»

36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Kven la i myrke skyer visdom? Kven gav forstand til hildringi?

37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Kven tel med visdom skyerne? Kven tømer himmelfati ut,

38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

når turre mold vert samanrend, jordklumpar kleimer seg i hop?

39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,

Gjeng du for løva etter rov og gjev ungløvor deira mette,

40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?

medan dei gøymer seg i holor og ligg på lur i busk og kjørr?

41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

Kven yter ramnen føda hans, når upp til Gud hans ungar ropar og flakkar kringum utan mat?