Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
og merket av en grense for det og satte bom og dører
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
og de ugudelige unddras sitt lys, og den løftede arm knuses.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger - kan du styre deres gang?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?
