Job 38

1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Nanoiñe Iobe boak’ an-talio amy zao t’Iehovà ami’ty hoe:

2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?

Ia ze o mampaieñe vere añ’enta’e tsy aman-kilalao?

3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Midiaña vania hoe ondaty; le hañontaneako, vaho ho toiñe’o.

4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Taia v’iheo te ­najadoko o faha’ ty tane toio? Taroño kanao mahilala.

5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?

Ia ty nisafiry o zehe’eo naho fohi’o? he ia ty namavatse taly ama’e?

6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

Najadoñe ami’ty inoñ’ o faha’eo? ia ka ty nampitsatoke ty vato-lahi’e?

7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?

Ie hene nitrao-pisaboañe o vasia-maraiñeo vaho fonga nipoñak’ an-drebeke o anan’ Añahareo.

8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Ke ia ty nampigabeñe i riakey an-dalam-bey, ie vaho niboloañe boak’an-koviñe ao.

9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,

Ie nitseneako saroñe an-drahoñe, naho sokotry an-kamoromoroñañe.

10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre

Ie nafepèko o efe’eo vaho nampijadoñe ty sikada’e naho o lala’eo,

11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«

Ami’ty hoe: Efets’ etoa ty homba’o, le tsy ilikoarañe; etoañe ty hanjirañe o onja’o mitoabotseo.

12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

Fa linili’o hao i maraiñey, sikal’am-pifotoran’ andro’o añe, he nampahafohine’o i fanjirik’androy hao i toe’ey,

13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

hamihina’e o indran-taneo, hañifihañe ama’e o lo-tserekeo?

14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Ie miova hoe lietse ambanem-boli-pitomboke, miboake hoe volon-tsaroñe ty vinta’e.

15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

Fe tanañe amo tsereheñeo ty hazavà’iareo, vaho ampipozaheñe ty sira mizonjoñe.

16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?

Fa niziliha’o hao ty figoangoaña’ i riakey? hera nijelanjelañe an-goledo’ i lalekey?

17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Fa nibentareñ’ ama’o hao o lalam-bein-kavilasio? fa niisa’o hao o lalan-talinjom-pihomahañeo?

18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Apota’o hao ty fienene’ ty tane toy? abejaño naho hene fohi’o?

19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Aia ty lalam-bam-pimoneña’ i hazavàñey? Naho i ieñey, aia ty akiba’e?

20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?

Hanesea’o mb’am-pifaritsoha’e añe: hitinoña’o o lalam-ban-kiboho’e mb’eo?

21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

Fohi’o kanao Izay ty nisamahañ’ azo, vaho tsivatse o andro’oo!

22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

Fa nimoaha’o hao ty fañajañe i fanalay? Nioni’o hao ty famandroñañe o havandrao?

23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

I nahajako ho an-tsan-kasotriañey, ho amy andron-kotakotake naho fialiañey?

24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Lalañe aia ty ifampirià’ i hazavàñey, ty ifampitsiriaria’ i tiok’atiñanañey an-tane atoy?

25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

Ia ty nihaly talaha ho a i fisorotombahañey, ndra ty lalan-kombà’ i àmpin-kotrokey?

26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

Hahavia’ ty orañe an-tane tsy ama’ondaty, ndra an-diolio pok’ olombeloñe,

27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

hahaeneñe i fatram-bey mangoakoakey hitovoaña’ i ahetsey hitiry?

28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?

Manan-drae hao i orañey? Ke ia ty nampiareñe o tsopan-jonoo?

29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Boak’ an-kovi’ ia o fanalao? Le i pilitem-panalan-dikerañey, ia ty nisamak’ aze?

30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

Ie mihagàñe hoe vato ty rano, vaho mijihetse ty tarehe’ i lalekey?

31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?

Lefe’ o feheñe hao o silisili’ i Kimào, ndra ampibalaheñe ty vahots’ i Kesileo?

32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Hampiakare’o an-tsà’e hao t’i Mazarote? Ho tehafe’o hao t’i Aiìse rekets’ o ana’eo?

33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Fohi’o hao o fañèn-dikerañeo? Ho lefe’o ajadoñe hao ty fifehea’ iareo ty tane toy?

34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?

Mahafipoña-peo mb’an-drahoñe mb’eo v’iheo, hahaliporañ’ azo an-drano bey?

35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«

Mahafañirake hotroke v’iheo, hihiririña’e mb’eo, hanoa’iareo ty hoe: Intoan-jahay?

36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Ia ty nampipoke hihitse an-troke ao? Ia ka ty nanolotse hilala añ’ arofo?

37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Ia ty mahafañiake o rahoñeo ami’ty hihi’e? ke mahafañiliñe o zonjon-dikerañeo,

38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

ie ampibokobokoeñe ty deboke, vaho mifampipiteke o vonga’eo?

39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,

Ho tsatsae’o haneñe hao ty liona? Ho eneñe’o hao ty hatea-hane’ o liona tora’eo,

40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?

Ie mikoloto an-dakato ao, ie misimotse ami’ty mangongòñe ao?

41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

Ia ty mamahan-tsindroke o koàkeo, ie mikoaik’ aman’Añahare o ana’eo, naho mikariokariok’ avao tsy aman-kaneñe?