Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Then spake Jehovah to Job out of the whirlwind, and said:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Gird up thy loins like a man! I will ask thee, and answer thou me!
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou when I laid the foundations of the earth? Declare, if thou hast understanding!
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Who fixed its dimensions, that thou shouldst know it! Or who stretched out the line upon it?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Upon what were its foundations fixed? And who laid its corner-stone,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
When the morning stars sang together, And all the sons of God shouted for joy?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
And who shut up the sea with doors, When it burst forth as from the womb?
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
When I made the clouds its mantle, And thick darkness its swaddling-band;
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
When I appointed for it my bound, And fixed for it bars and doors;
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
And said, Thus far shalt thou come, and no farther, And here shall thy proud waves be stayed!
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Hast thou, in thy life, given charge to the morning, Or caused the day-spring to know its place,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
That it should lay hold of the ends of the earth, And shake the wicked out of it?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
It is changed as clay by the seal; And all things stand forth as in rich apparel.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
But from the wicked their light is withheld, And the high-raised arm is broken.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Hast thou visited the springs of the sea, And walked through the recesses of the deep?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Have the gates of death been disclosed to thee, And hast thou seen the gates of the shadow of death?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Hast thou surveyed the breadth of the earth? Declare, if thou knowest it all!
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where is the way to the abode of light? And darkness—where is its dwelling-place?
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
That thou shouldst lead it to its boundary, And that thou shouldst know the paths to its mansion!
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Surely thou knowest; for thou wast then born! And the number of thy years is great!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou visited the storehouses of the snow, Or seen the treasuries of the hail,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Which I have reserved against the time of trouble, —Against the day of battle and war?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
What is the way to where light is distributed, And the east wind spread abroad upon the earth?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who hath prepared channels for the rain, And a path for the thunder-flash,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
To give rain to the land without an inhabitant, To the wilderness wherein is no man;
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
To satisfy the desolate and waste ground, And cause the tender herb to spring forth?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of the dew?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Out of whose womb came the ice? And who hath gendered the hoar-frost of heaven?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
The waters are hid as under stone, And the face of the deep becometh solid.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Canst thou fasten the bands of the Pleiades, Or loosen the chains of Orion?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Canst thou lead forth the Signs in their season, Or guide the Bear with her sons?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Knowest thou the ordinances of the heavens? Hast thou appointed their dominion over the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Canst thou lift up thy voice to the clouds, So that abundance of waters will cover thee?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Canst thou send forth lightnings, so that they will go, And say to thee, “Here we are”?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put understanding in the reins, And given intelligence to the mind?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who numbereth the clouds in wisdom? And who poureth out the bottles of heaven,
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
When the dust floweth into a molten mass, And the clods cleave fast together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Canst thou hunt prey for the lioness, Or satisfy the hunger of the young lions,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
When they couch in their dens, And lie in wait in the thicket?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who provideth for the raven his food, When his young ones cry unto God, While they wander about without food?
