Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Then answered the Lord vnto Iob out of the whirle winde, and said,
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
Who is this that darkeneth the counsell by wordes without knowledge?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Girde vp nowe thy loynes like a man: I will demande of thee and declare thou vnto me.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou when I layd the foundations of the earth? declare, if thou hast vnderstanding,
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Who hath layde the measures thereof, if thou knowest, or who hath stretched the line ouer it:
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Whereupon are the foundations thereof set: or who layed the corner stone thereof:
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
When the starres of the morning praysed me together, and all the children of God reioyced:
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Or who hath shut vp the Sea with doores, when it yssued and came foorth as out of the wombe:
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
When I made the cloudes as a couering thereof, and darkenesse as the swadeling bands thereof:
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
When I stablished my commandement vpon it, and set barres and doores,
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
And said, Hitherto shalt thou come, but no farther, and here shall it stay thy proude waues.
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Hast thou commanded the morning since thy dayes? hast thou caused the morning to knowe his place,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
That it might take hold of the corners of the earth, and that the wicked might be shaken out of it?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
It is turned as clay to facion, and all stand vp as a garment.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
And from the wicked their light shall be taken away, and the hie arme shalbe broken.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Hast thou entred into the bottomes of the sea? or hast thou walked to seeke out the depth?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Haue the gates of death bene opened vnto thee? or hast thou seene the gates of the shadowe of death?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Hast thou perceiued the breadth of the earth? tell if thou knowest all this.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where is the way where light dwelleth? and where is the place of darkenesse,
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
That thou shouldest receiue it in the boundes thereof, and that thou shouldest knowe the paths to the house thereof?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Knewest thou it, because thou wast then borne, and because the nomber of thy dayes is great?
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou entred into the treasures of the snow? or hast thou seene the treasures of ye haile,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Which I haue hid against the time of trouble, against the day of warre and battell?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
By what way is the light parted, which scattereth the East winde vpon the earth?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who hath deuided the spowtes for the raine? or the way for the lightning of ye thunders,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
To cause it to raine on the earth where no man is, and in the wildernes where there is no man?
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
To fulfil the wilde and waste place, and to cause the bud of the herbe to spring forth?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Who is the father of the rayne? or who hath begotten the droppes of the dewe?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Out of whose wombe came the yee? who hath ingendred the frost of the heauen?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
The waters are hid as with a stone: and the face of the depth is frosen.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Canst thou restraine the sweete influences of the Pleiades? or loose the bandes of Orion?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Canst thou bring foorth Mazzaroth in their time? canst thou also guide Arcturus with his sonnes?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Knowest thou the course of heauen, or canst thou set the rule thereof in the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Canst thou lift vp thy voice to the cloudes that the aboundance of water may couer thee?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Canst thou sende the lightenings that they may walke, and say vnto thee, Loe, heere we are?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put wisedome in the reines? or who hath giuen the heart vnderstanding?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who can nomber cloudes by wisedome? or who can cause to cease the bottels of heaue,
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
When the earth groweth into hardnesse, and the clottes are fast together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Wilt thou hunt the pray for the lyon? or fill the appetite of the lyons whelpes,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
When they couch in their places, and remaine in the couert to lye in waite?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who prepareth for the rauen his meate, when his birdes crie vnto God, wandering for lacke of meate?
