Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Then the Lord answered Job out of a whirlwind, and said:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
Who is this that wrappeth up sentences in unskillful words?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Gird up thy loins like a man: I will ask thee, and answer thou me.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou when I laid up the foundations of the earth? tell me if thou hast understanding.
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Who hath laid the measures thereof, if thou knowest? or who hath stretched the line upon it?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Upon what are its bases grounded? or who laid the corner stone thereof,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
When the morning stars praised me together, and all the sons of God made a joyful melody?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Who shut up the sea with doors, when it broke forth as issuing out of the womb:
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
When I made a cloud the garment thereof, and wrapped it in a mist as in swaddling bands?
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
I set my bounds around it, and made it bars and doors:
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
And I said: Hitherto thou shalt come, and shalt go no further, and here thou shalt break thy swelling waves.
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Didst thou since thy birth command the morning, and shew the dawning of the day its place?
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
And didst thou hold the extremities of the earth shaking them, and hast thou shaken the ungodly out of it?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
The seal shall be restored as clay, and shall stand as a garment:
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
From the wicked their light shall be taken away, and the high arm shall be broken.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Hast thou entered into the depths of the sea, and walked in the lowest parts of the deep?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Have the gates of death been opened to thee, and hast thou seen the darksome doors?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Hast thou considered the breadth of the earth? tell me, if thou knowest all things?
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where is the way where light dwelleth, and where is the place of darkness:
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
That thou mayst bring every thing to its own bounds, and understand the paths of the house thereof.
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Didst thou know then that thou shouldst be born? and didst thou know the number of thy days?
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou entered into the storehouses of the snow, or has thou beheld the treasures of the hail:
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Which I have prepared for the time of the enemy, against the day of battle and war?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
By what way is the light spread, and heat divided upon the earth?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who gave a course to violent showers, or a way for noisy thunder:
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
That it should rain on the earth without man in the wilderness, where no mortal dwelleth:
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
That it should fill the desert and desolate land, and should bring forth green grass?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Who is the father of rain? or who begot the drops of dew?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Out of whose womb came the ice; and the frost from heaven who hath gendered it?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
The waters are hardened like a stone, and the surface of the deep is congealed.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Shalt thou be able to join together the shining stars the Pleiades, or canst thou stop the turning about of Arcturus?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Canst thou bring forth the day star in its time, and make the evening star to rise upon the children of the earth?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Dost thou know the order of heaven, and canst thou set down the reason thereof on the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Canst thou lift up thy voice to the clouds, that an abundance of waters may cover thee?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Canst thou send lightnings, and will they go, and will they return and say to thee: Here we are?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put wisdom in the heart of man? or who gave the cock understanding?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who can declare the order of the heavens, or who can make the harmony of heaven to sleep?
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
When was the dust poured on the earth, and the clods fastened together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Wilt thou take the prey for the lioness, and satisfy the appetite of her whelps,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
When they couch in the dens and lie in wait in holes?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who provideth food for the raven, when her young ones cry to God, wandering about, because they have no meat?
