< Job 38 >
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?