Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
