Job 38
1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Nato Jahve odgovori Jobu iz oluje i reče:
2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
“Tko je taj koji riječima bezumnim zamračuje božanski promisao?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Bokove svoje opaši k'o junak: ja ću te pitat', a ti me pouči.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Gdje si bio kad zemlju utemeljih? Kazuj, ako ti je znanje sigurno.
5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
Znaš li tko joj je mjere odredio i nad njom uže mjerničko napeo?
6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Na čemu joj počivaju temelji? Tko joj postavi kamen ugaoni
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
dok su klicale zvijezde jutarnje i Božji uzvikivali dvorjani?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Tko li zatvori more vratnicama kad je navrlo iz krila majčina;
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
kad ga oblakom k'o haljom odjenuh i k'o pelenam' ovih maglom gustom;
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
kad sam njegovu odredio među, vrata stavio sa prijevornicama?
11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
Dotle, ne dalje, rekao sam njemu, tu nek' se lomi ponos tvog valovlja!
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Zar si ikad zapovjedio jutru, zar si kazao zori mjesto njeno,
13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
da poduhvati zemlju za rubove i da iz nje sve bezbožnike strese;
14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
da je pretvori u glinu pečatnu i oboji je k'o kakvu haljinu.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
Ona uzima svjetlost zlikovcima i pesnicu im lomi uzdignutu.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
Zar si ti prodro do izvora morskih, po dnu bezdana zar si kad hodio?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Zar su ti vrata smrti pokazali; vidje li dveri kraja mrtvih sjena?
18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Zar si prostranstvo zemlje uočio? Govori, ako ti je znano sve to.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Koji putovi u dom svjetla vode, na kojem mjestu prebivaju tmine,
20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
da ih odvedeš u njine krajeve, da im put k stanu njihovu pokažeš?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Ti znadeš to, tÓa davno ti se rodi, tvojih dana broj veoma je velik!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Zar si stigao do riznica snijega i zar si tuče spremišta vidio
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
što ih pričuvah za dane nevolje, za vrijeme boja krvava i rata?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Kojim li se putem dijeli munja kada iskre po svoj zemlji prosipa?
25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Tko li je jaz iskopao povodnju, tko prokrčio pute grmljavini
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
da bi daždjelo na kraj nenastanjen, na pustinju gdje žive duše nema,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
da bi neplodnu napojio pustoš, da bi u stepi trava izniknula?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
Ima li kiša svoga roditelja? Tko je taj koji kapi rose rađa?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Iz čijeg li mraz izlazi krila, tko slanu stvara što s nebesa pada?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
Kako čvrsnu vode poput kamena i led se hvata površja bezdana?
31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
Možeš li lancem vezati Vlašiće i razdriješiti spone Orionu,
32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
u pravo vrijeme izvesti Danicu, vodit' Medvjeda s njegovim mladima?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Zar poznaješ ti zakone nebeske pa da njima moć na zemlji dodijeliš?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
Zar doviknuti možeš oblacima pa da pljuskovi tebe poslušaju?
35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
Zar na zapovijed tvoju munje lijeću i tebi zar se odazivlju: 'Evo nas'?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Tko je mudrost darovao ibisu, tko li je pamet ulio u pijetla?
37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Tko to mudro prebrojava oblake i tko nebeske izlijeva mjehove
38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
dok se zemlja u tijesto ne zgusne i dok se grude njezine ne slijepe?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
Zar ćeš ti plijen uloviti lavici ili ćeš glad utažit' lavićima
40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
na leglu svojem dok gladni čekaju i vrebaju na žrtvu iz zaklona?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Tko hranu gavranovima pribavlja kad Bogu ptići njegovi cijuču i naokolo oblijeću bez hrane?
