Job 38

1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Hottelah BAWIPA ni Job hah bongparui thung hoi a pathung teh,

2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?

Panuenae laipalah e lawk hoi, khokhangnae kahmawtsakkung teh apimaw.

3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Atuvah tongpatang lah namahoima kârakueng haw, lawk na pacei vaiteh na pathung haw.

4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Talai ka kamtawng nah nâmaw na o, na thai panuek pawiteh na dei pouh haw.

5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?

Apinimaw bangnuenae a panue thai, na panue thai na maw. Apinimaw bangnuenae a rui hah a lathueng lah a payang.

6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

Apinimaw adu hah a ung teh bang ni maw adu hah a casak.

7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?

Tempalo âsinaw hah cungtalah la a sak awh navah, Cathut e capanaw teh lunghawi hoi hram awh hoeh maw.

8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Talînaw teh thun thung hoi a tâco navah, apinimaw tho a khan sin.

9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,

A hnicu hanelah tâmai ka sak pouh teh, a kâkhu hanelah hni lah katha poung e hmonae,

10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre

a langri ka khuen pouh teh, tho tarennae ka hruek pouh.

11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«

Hi totouh na tho vaiteh, a hloilah na tapuet mahoeh. Hivah na kâoupnae hoi tuicapa hah pout naseh telah ka ti.

12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

Talai a pout totouh a kuet teh, tamikathoutnaw peng a tâco thai nahanelah.

13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

Na tâco tahma hoi amom heh kâ na poe teh, a tâconae hmuen na panue sak boimaw.

14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Mitnoutnae rahim vah talai patetlah meilam a sin teh, hnicu patetlah a kangdue sak.

15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

Tamikathoutnaw koehoi angnae hah a la pouh teh, a dâw e kut hah a khoe pouh.

16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?

Tuipui a tâconae dawk a kâen boimaw. Adungnae bangnue hanelah koung na rip toung maw.

17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Duenae takhang hah nang koe a kamnue sak toung maw. Nahoeh pawiteh, duenae tâhlip takhang hai na hmu boimaw.

18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Talai akawnae naw heh be na panue maw. Hetnaw pueng he na panuek pawiteh, na dei pouh haw.

19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Nâ lah maw angnae, khosaknae lamthung ao. Hmonae a hmuen hai nâ lah maw ao.

20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?

Hot teh khori dawk na hrawi thai teh, a lamthung hah na panue thai nahanelah.

21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

Hatnae tueng dawk na tâco teh, nange hnin hah apap poung dawkvah, hot teh na panue ngoun vaiyaw.

22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

Tadamtui pâtungnae hmuen koe na kâen toung maw. Roun kamtungnae hmuen te na hmu thoung maw.

23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

Rucatnae atueng hanelah ka ta e hoi tarankâtuk nahane hnin hanelah ka ta e doeh.

24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Nâ lae lamthung hoi maw angnae ni pheng a tue teh, talai van vah kanîtholah kahlînaw a kâkahei.

25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

Tui ka poum e a lawngnae ravo hoi, keitat lamthung hah apinimaw a sak.

26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

Apihai a ohoehnae ram hoi apihai a ohoehnae kahrawngum dawk khorak sak hane hoi,

27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

King ka di e talai ni kanaw e phovai a dawnnaw tâco sak hanelah, ka poum e khotui a lawngnae lamthung, khoparit hoi sumpapalik lamthung apinimaw a kamawng sak.

28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?

Khotui ni a na pa a tawn maw. Tadamtui ka bawt e hah apinimaw a khe.

29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Apie von dawk hoi maw tui kamkak a tâco. Kalvan hoi ka bawt e tadamtui hah apini a khe e na maw.

30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

Tui hah talung patetlah a te sak teh, tui adungnae hai be kamkak.

31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?

Baritca hah na pâkhueng thai teh, kangduetaphai rui hah na rathap thai maw.

32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Mazzaroth hah amae tueng nah na tâco sak thai maw. Latum teh a canaw hoi na ceikhai thai maw.

33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Kalvan e caksak e naw hah na panue teh, talai heh na uk sak thai maw.

34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?

Kho pueng hoi ka sak e ni na ramuk thai nahanelah, tâmai totouh na lawk na cai sak thai maw.

35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«

Sumpapalik e hah nang koe a tho teh, hivah ka o telah nang koe dei hanelah na patoun thai maw.

36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Apinimaw pouknae dawk lungangnae a poe. Apinimaw lungthin hah panuethainae a poe.

37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Apinimaw lungangnae hoi tâmai a touk thai han. Apinimaw kalvan e tuium rabawk thai han.

38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

Vaiphu hah a te sak teh, tangdong dawk buet touh lah a kâbet toteh,

39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,

a kâkhu dawk hoi a pawp teh, kei hanlah a pawp lahun nah,

40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?

Sendek hane rawca tawng pouh hane sendektancanaw kaboumlah paca thai maw.

41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

Vongacanaw vonhlam hoi a kâva teh, Cathut koe a hram awh toteh, apinimaw rawca a poe.