Job 38

1 Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

١ فَأَجَابَ ٱلرَّبُّ أَيُّوبَ مِنَ ٱلْعَاصِفَةِ وَقَالَ:

2 Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?

٢ «مَنْ هَذَا ٱلَّذِي يُظْلِمُ ٱلْقَضَاءَ بِكَلَامٍ بِلَا مَعْرِفَةٍ؟

3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

٣ اُشْدُدِ ٱلْآنَ حَقْوَيْكَ كَرَجُلٍ، فَإِنِّي أَسْأَلُكَ فَتُعَلِّمُنِي.

4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

٤ أَيْنَ كُنْتَ حِينَ أَسَّسْتُ ٱلْأَرْضَ؟ أَخْبِرْ إِنْ كَانَ عِنْدَكَ فَهْمٌ.

5 Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?

٥ مَنْ وَضَعَ قِيَاسَهَا؟ لِأَنَّكَ تَعْلَمُ! أَوْ مَنْ مَدَّ عَلَيْهَا مِطْمَارًا؟

6 Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

٦ عَلَى أَيِّ شَيْءٍ قَرَّتْ قَوَاعِدُهَا؟ أَوْ مَنْ وَضَعَ حَجَرَ زَاوِيَتِهَا،

7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?

٧ عِنْدَمَا تَرَنَّمَتْ كَوَاكِبُ ٱلصُّبْحِ مَعًا، وَهَتَفَ جَمِيعُ بَنِي ٱللهِ؟

8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

٨ «وَمَنْ حَجَزَ ٱلْبَحْرَ بِمَصَارِيعَ حِينَ ٱنْدَفَقَ فَخَرَجَ مِنَ ٱلرَّحِمِ.

9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,

٩ إِذْ جَعَلْتُ ٱلسَّحَابَ لِبَاسَهُ، وَٱلضَّبَابَ قِمَاطَهُ،

10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre

١٠ وَجَزَمْتُ عَلَيْهِ حَدِّي، وَأَقَمْتُ لَهُ مَغَالِيقَ وَمَصَارِيعَ،

11 og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«

١١ وَقُلْتُ: إِلَى هُنَا تَأْتِي وَلَا تَتَعَدَّى، وَهُنَا تُتْخَمُ كِبْرِيَاءُ لُجَجِكَ؟

12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

١٢ «هَلْ فِي أَيَّامِكَ أَمَرْتَ ٱلصُّبْحَ؟ هَلْ عَرَّفْتَ ٱلْفَجْرَ مَوْضِعَهُ

13 saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

١٣ لِيُمْسِكَ بِأَكْنَافِ ٱلْأَرْضِ، فَيُنْفَضَ ٱلْأَشْرَارُ مِنْهَا؟

14 saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

١٤ تَتَحَوَّلُ كَطِينِ ٱلْخَاتِمِ، وَتَقِفُ كَأَنَّهَا لَابِسَةٌ.

15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

١٥ وَيُمْنَعُ عَنِ ٱلْأَشْرَارِ نُورُهُمْ، وَتَنْكَسِرُ ٱلذِّرَاعُ ٱلْمُرْتَفِعَةُ.

16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?

١٦ «هَلِ ٱنْتَهَيْتَ إِلَى يَنَابِيعِ ٱلْبَحْرِ، أَوْ فِي مَقْصُورَةِ ٱلْغَمْرِ تَمَشَّيْتَ؟

17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

١٧ هَلِ ٱنْكَشَفَتْ لَكَ أَبْوَابُ ٱلْمَوْتِ، أَوْ عَايَنْتَ أَبْوَابَ ظِلِّ ٱلْمَوْتِ؟

18 Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

١٨ هَلْ أَدْرَكْتَ عَرْضَ ٱلْأَرْضِ؟ أَخْبِرْ إِنْ عَرَفْتَهُ كُلَّهُ.

19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

١٩ «أَيْنَ ٱلطَّرِيقُ إِلَى حَيْثُ يَسْكُنُ ٱلنُّورُ؟ وَٱلظُّلْمَةُ أَيْنَ مَقَامُهَا،

20 saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?

٢٠ حَتَّى تَأْخُذَهَا إِلَى تُخُومِهَا وَتَعْرِفَ سُبُلَ بَيْتِهَا؟

21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

٢١ تَعْلَمُ، لِأَنَّكَ حِينَئِذٍ كُنْتَ قَدْ وُلِدْتَ، وَعَدَدُ أَيَّامِكَ كَثِيرٌ!

22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

٢٢ «أَدَخَلْتَ إِلَى خَزَائِنِ ٱلثَّلْجِ، أَمْ أَبْصَرْتَ مَخَازِنَ ٱلْبَرَدِ،

23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

٢٣ ٱلَّتِي أَبْقَيْتَهَا لِوَقْتِ ٱلضَّرِّ، لِيَوْمِ ٱلْقِتَالِ وَٱلْحَرْبِ؟

24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

٢٤ فِي أَيِّ طَرِيقٍ يَتَوَزَّعُ ٱلنُّورُ، وَتَتَفَرَّقُ ٱلشَّرْقِيَّةُ عَلَى ٱلْأَرْضِ؟

25 Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

٢٥ مَنْ فَرَّعَ قَنَوَاتٍ لِلْهَطْلِ، وَطَرِيقًا لِلصَّوَاعِقِ،

26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

٢٦ لِيَمْطُرَ عَلَى أَرْضٍ حَيْثُ لَا إِنْسَانَ، عَلَى قَفْرٍ لَا أَحَدَ فِيهِ،

27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

٢٧ لِيُرْوِيَ ٱلْبَلْقَعَ وَٱلْخَلَاءَ وَيُنْبِتَ مَخْرَجَ ٱلْعُشْبِ؟

28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?

٢٨ «هَلْ لِلْمَطَرِ أَبٌ؟ وَمَنْ وَلَدَ مَآجِلَ ٱلطَّلِّ؟

29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

٢٩ مِنْ بَطْنِ مَنْ خَرَجَ ٱلْجَمَدُ؟ صَقِيعُ ٱلسَّمَاءِ، مَنْ وَلَدَهُ؟

30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

٣٠ كَحَجَرٍ صَارَتِ ٱلْمِيَاهُ. ٱخْتَبَأَتْ. وَتَلَكَّدَ وَجْهُ ٱلْغَمْرِ.

31 Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?

٣١ «هَلْ تَرْبِطُ أَنْتَ عُقْدَ ٱلثُّرَيَّا، أَوْ تَفُكُّ رُبُطَ ٱلْجَبَّارِ؟

32 Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

٣٢ أَتُخْرِجُ ٱلْمَنَازِلَ فِي أَوْقَاتِهَا وَتَهْدِي ٱلنَّعْشَ مَعَ بَنَاتِهِ؟

33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

٣٣ هَلْ عَرَفْتَ سُنَنَ ٱلسَّمَاوَاتِ، أَوْ جَعَلْتَ تَسَلُّطَهَا عَلَى ٱلْأَرْضِ؟

34 Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?

٣٤ أَتَرْفَعُ صَوْتَكَ إِلَى ٱلسُّحُبِ فَيُغَطِّيَكَ فَيْضُ ٱلْمِيَاهِ؟

35 Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«

٣٥ أَتُرْسِلُ ٱلْبُرُوقَ فَتَذْهَبَ وَتَقُولَ لَكَ: هَا نَحْنُ؟

36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

٣٦ مَنْ وَضَعَ فِي ٱلطَّخَاءِ حِكْمَةً، أَوْ مَنْ أَظْهَرَ فِي ٱلشُّهُبِ فِطْنَةً؟

37 Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

٣٧ مَنْ يُحْصِي ٱلْغُيُومَ بِٱلْحِكْمَةِ، وَمَنْ يَسْكُبُ أَزْقَاقَ ٱلسَّمَاوَاتِ،

38 naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

٣٨ إِذْ يَنْسَبِكُ ٱلتُّرَابُ سَبْكًا وَيَتَلَاصَقُ ٱلْمَدَرُ؟

39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,

٣٩ «أَتَصْطَادُ لِلَّبْوَةِ فَرِيسَةً، أَمْ تُشْبِعُ نَفْسَ ٱلْأَشْبَالِ،

40 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?

٤٠ حِينَ تَجْرَمِزُّ فِي عِرِّيسِهَا وَتَجْلِسُ فِي عِيصِهَا لِلْكُمُونِ؟

41 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

٤١ مَنْ يُهَيِّئُ لِلْغُرَابِ صَيْدَهُ، إِذْ تَنْعَبُ فِرَاخُهُ إِلَى ٱللهِ، وَتَتَرَدَّدُ لِعَدَمِ ٱلْقُوتِ؟