Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
“Eyi ma me koma bɔ kitirikitiri na ehuruw fi nʼatenae.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
Tie! Tie ne nne mmubomu, ne huuyɛ a efi nʼanom reba no.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Ogyaa nʼanyinam mu wɔ ɔsoro ase nyinaa na ɔma ekodu asase ano.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
Ɛno akyi na ne mmubomu no ba; ɔde nne kɛse bobɔ mu. Sɛ ɔkasa a, biribiara nsianka no.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Onyankopɔn nne bobɔ mu ma no yɛ nwonwa; ɔyɛ nneɛma akɛse a ɛboro yɛn adwene so.
6 Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
Ɔka kyerɛ sukyerɛmma se, ‘Tɔ gu asase so,’ ne osu nso se, ‘Yɛ osutɔ kɛse.’
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
Sɛnea nnipa a wabɔ wɔn nyinaa behu nʼadwuma nti, ɔma nnipa nyinaa gyae wɔn adwumayɛ.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Wuram mmoa kɔtetɛw; wɔkɔhyehyɛ wɔn abon mu.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Ahum tu fi ne pia mu, na awɔw nso fi mframa a ɛrebɔ mu.
10 Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Onyankopɔn home de sukyerɛmma ba, na nsu tamaa no kyen.
11 Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Ɔde fuonwini hyɛ omununkum ma; na otwa nʼanyinam fa mu.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
Ɔhyɛ ma wokyinkyin fa asase so nyinaa hyia yɛ nea ɔhyɛ sɛ wɔnyɛ biara.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Ɔde omununkum ba bɛtwe nnipa aso, anaasɛ ɔma ɛtɔ gu asase so de kyerɛ nʼadɔe.
14 Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
“Tie eyi, Hiob; gyae na dwene Onyankopɔn anwonwade ho.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
Wunim sɛnea Onyankopɔn si fa di omununkum so, na ɔma nʼanyinam twa?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Wunim sɛnea omununkum si fa sensɛn wim, nea ɔwɔ nimdeɛ a so nni no anwonwade no?
17 Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
Mo a mufi fifiri wɔ mo ntade mu bere a anafo mframa ma asase no yɛ dinn no,
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
wubetumi aboa no ama watrɛw wim, a ɛyɛ den sɛ kɔbere mfrafrae ahwehwɛ?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
“Kyerɛ yɛn nea ɛsɛ sɛ yɛka kyerɛ no; yɛrentumi nka yɛn asɛm, efisɛ yennim.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Ɛsɛ sɛ wɔka nea mepɛ sɛ meka kyerɛ no ana? Onipa bi wɔ hɔ a ɔbɛpɛ sɛ wɔbɛmene no ana?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Obiara rentumi nhwɛ owia, sɛnea ɛhyerɛn wɔ wim bere a mframa abɔ ama wim atew.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Ofi atifi fam ba wɔ anuonyam sononko mu; Onyankopɔn ba wɔ ahenni nwonwaso mu.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
Otumfo no korɔn wɔ yɛn so na wɔpagyaw no wɔ tumi mu; nʼatɛntrenee ne treneeyɛ kɛse akyi no mpo, ɔnyɛ nhyɛso.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Ɛno nti nnipa de nidi ma no, efisɛ onnwen koma mu anyansafo nyinaa ho ana?”
