Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
“Kana irratti onneen koo ni dhikkifata; iddoo isaatiis ni uʼutaala.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
Dhaggeeffadhaa! Iyya sagalee isaa, guungummii afaan isaatii baʼu illee dhagaʼaa.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Inni bakakkaa isaa samii hunda jalatti gad dhiisa; gara handaara lafaattis ni erga.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
Ergasii sagaleen guungummii isaa ni dhufa; inni sagalee isaa ulfina qabeessa sanaan ni qaqawweessaʼa. Yommuu sagaleen isaa dhagaʼamutti, inni waan tokko illee hin qusatu.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Sagaleen Waaqaa haala dinqisiisaadhaan ni qaqawweessaʼa; inni waan guddaa hubannaa keenyaa ol taʼe godha.
6 Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
Inni cabbiidhaan, ‘Lafa irra buʼi;’ tiifuudhaanis, ‘Bokkaa jabaa taʼi’ jedha.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
Akka namni inni uume hundi hojii isaa beekuuf, inni harka tokkoo tokkoo namaa chaappessa.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Bineensonni holqa isaaniitti galu; daʼannoo isaanii keessas ni turu.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Bubbeen hamaan iddoo isaatii ni baʼa; dhaamochis bubbee bittinneessu keessaa ni baʼa.
10 Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Hafuurri Waaqni baafatu cabbii uuma; bishaanonni babalʼaanis ni ititu.
11 Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Inni duumessoota bishaan baachisa; bakakkaa isaas isaan keessa facaasa.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
Isaan waan inni ajaju hunda hojjechuuf, qajeelfama inni kennuun addunyaa hunda irra naannaʼu.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Inni namoota adabuuf, yookaan lafa isaa obaasee jaalala isaa argisiisuuf jedhee duumessa fida.
14 Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
“Yaa Iyyoob waan kana dhaggeeffadhu; mee of qabiitii hojii Waaqaa isa dinqisiisaa sana hubadhu.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
Waaqni akkamitti duumessoota akka ajajuu fi akkamitti akka balaqqeessisu ati ni beektaa?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Akka itti duumessoonni wal qixxaatanii rarraʼan, hojii dinqisiisaa Waaqaa isa beekumsaan mudaa hin qabne sanaa beektaa?
17 Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
Ati kan yeroo lafti bubbee kibbaatiin calʼistutti hoʼa wayyaa keetiitiin waxalamtu,
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
samii akkuma of-ilaalee naasii baqfamee jabaatu sana diriirsuu keessatti isa gargaaruu ni dandeessaa?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
“Waan nu isaan jennu nutti himi; nu sababii dukkana keenyaatiifuu dubbii keenya qajeelfachuu hin dandeenyu.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Akka ani dubbachuu fedhu isatti himamuu qabaa? Namni kam iyyuu liqimfamuuf ni gaafataa?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Erga qilleensi samiiwwan qulqulleessee booddee, namni aduu humna guutuun iftu ilaaluu dandaʼu tokko iyyuu hin jiru.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Waaqni bareedina warqeetiin kaabaa ni dhufa; inni ulfina isaa isa sodaachisaa sanaan ni dhufa.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
Waaqni Waan Hunda Dandaʼu hubannaa keenyaa oli; inni humnaa fi murtii qajeelaadhaan guddaa dha; qajeelummaan isaa baayʼee dha; inni nama hin cunqursu.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Kanaafuu, namoonni isa sodaatu; inni warra ogeeyyii of seʼan hunda waʼittuu hin hedu.”
