< Job 37 >
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
Lè konsa, kè m' ap bat. M' santi l'ap rache.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
Nou tout, koute vwa Bondye! Koute jan l'ap gwonde!
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Zèklè a kouri nan tout syèl la. Li klere dènye bout latè.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
Apre sa, yo tande vwa li ap gwonde. Loraj la gwonde avèk fòs. Lè konsa, zèklè fè mikalaw.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Lè Bondye ap pale konsa, li fè bèl bagay, bagay nou pa ka konprann.
6 Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
Li bay lanèj lòd kouvri latè. Li bay gwo lapli lòd tonbe.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
Li fè tout moun sispann travay. Li fè yo wè sa se travay pa l'.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Tout bèt antre nan twou. Y' al kache kò yo nan nich.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Van tanpèt soti nan sid. Van frèt soti nan nò.
10 Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Souf Bondye fè dlo tounen glas. Konsa, tout dlo tounen glas.
11 Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Zèklè yo ap fè yan nan nwaj yo. Nwaj yo klere byen lwen.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
Bondye fè yo vire nan syèl la jan li vle. Yo fè tou sa li ba yo lòd fè toupatou sou latè.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Bondye voye lapli pou wouze latè. Li voye l' pou pini moun, li voye l' pou beni yo tou.
14 Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
Louvri zòrèy ou, Jòb, pou ou tande sa m' pral di la a. Pran tèt ou, egzaminen bèl travay Bondye yo byen.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
Eske ou konnen ki jan Bondye ba yo lòd, ki jan li fè zèklè yo klere nan nwaj yo?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Eske ou konnen ki jan nwaj yo fè flote nan syèl la? Sa se yon bèl bagay. Pou ou fè l' fòk ou gen anpil ladrès.
17 Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
Lè van cho ki soti nan sid la ap kwit tè a, ou santi rad sou ou ap boule tout kò ou.
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
Eske ou ka ede Bondye louvri nwaj yo nan syèl la, pou fè yo di tankou bout fè?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
Fè m' konnen sa pou nou di Bondye. Lespri nou vid. Nou pa gen anyen pou nou di l'.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Mwen pa mande pou m' pale ak Bondye. Poukisa pou m' ba li okazyon pou li touye m'?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Ou rete konsa ou pa wè solèy la. Li kache anba nwaj yo. Yon van leve, li fè solèy la klere ankò.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Yon bèl klète, klere kou lò, parèt sou bò nò. Nou wè Bondye kanpe nan mitan yon bèl limyè ki fè nou pè.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
Nou pa ka pwoche bò kote Bondye ki gen tout pouvwa a. Li sèl gwo chèf, li sèl jij, li pa nan patipri. Li p'ap kondannen yon moun ki inonsan.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Se poutèt sa, tout moun fèt pou gen krentif pou li. Li p'ap okipe moun ki pretann yo gen bon konprann.