Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
Hicheng hohi kagel ji teng ka lungchang aphudot dot jeng jin, kasung a hin akithing thing jin ahi.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
Pathen kamsung'a konna hung doh a ogin thong khu phaten ngai uvin.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Van dung lhungin agin akitol in chuleh kolphe vah'in ningtin asalvah phan ahi.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
Chuti chun huipi gopi kitum gin in alal loupina ogin nasatah in ahung in thu asei teng jongle akituh tang deh poi.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Pathen Ogin chu van gin in aloupisah in athahat aloupina chu eigel phah hoi ahipoi.
6 Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
Aman buhbang leisetna longlha din thu apejin, go jong leiset chunga longlha din thu apeji e.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
Chuteng leh mijousen anatoh u angan hiti chun athaneina chu ave jiuve.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Gam'a gamsa ho akikhu khum un chuleh akosung uvah aum den ji tauve.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
A indan sunga kon in huipi gopi ahungin chuleh hiche a kon chun huidap ahung nunge.
10 Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Pathen hu haikhum chun buhbang lhang asosah in chuin twi chu atebep bep chun akan den sah jin ahi.
11 Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Meiho chu twi akhumdim jin chule kolphen avahsah ji'e.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
Ama thusah a meilhang hohi kitol leleuva, leiset chunga hi aman thu apeh jouse aboljiu ahi.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Hicheng ho jouse hi mihem engbolna ham ahiloule tang theilou ngailutna vetsahna a abolji ahi.
14 Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
Job hiche hi phaten ngaijin, Pathen natoh thilbol kidang tah tah ho ngaito din khongaijin.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
Itobang tah a Pathen in huipi gopi athua anunsah a chule meilah a konna kolphe ahung vahdoh sah ji hi nahet em?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Akhut themna leh akidanna chamkim keija meilhang ho atolle le ji hi iti dan ham ti nahet doh jou ding ham?
17 Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
Nangin na-ul naponna nakitheh tengle lhanglam hui hung nung intin chule thil ijakai thipchet in aum jitai.
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
Sum-eng phatvet bangin van thamjolla konin asa chu akikhodoh sah jin ahi, hichu nangin nabol the idem?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
Hijeh chun Pathen komma ipi kasei diu ham? Keihon imacha hetna kanei pouve.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Pathen in akomma thu kasei nom hi eihet peh dem? Mihem te jengin jong thil ahetkhen theilou teng ule thu akisei thei diu ham?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Huijin meibolho amut theng soh tengleh vantham jol'a nisa khu avah behseh jeh in eihon ive thei ji pouve.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Pathen hi molsang a konna sana lal loupina a kijemma hung'ah ahin ama chu alal loupina leh ahoina jousea kijemma ahi.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
Hatchungnungpa thahat naho chu ei ngaito phah hoi hilou ahi. Ahijeng vang'in athudih in chuleh achonpha jinge. Aman eiho eisumang pouve.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Datmo umtah in muntinna mihem ten ama aging uvin, miching ho jouse ajanau avetsah uve.
